Introduktion

Analyse vs. fortolkning (analysis vs. interpretation)

Før vi påbegynder vejledningen nævner vi kort to centrale begreber, som bruges i arbejdet med tekstanalyse i både dansk og engelsk.

I denne vejledning vil vi primært tale om analyse (analysis) af en short story, hvor man ser på tekstens forskellige dele og prøver at beskrive dem.

I de fleste sammenhænge vil formålet med at lave en analyse (analysis) være, at det skal føre dig hen mod en samlet fortolkning (interpretation) af teksten, hvor du ser på de forskellige deles sammenhæng og betydning for helhedsforståelsen af teksten, dens tema (theme) og eventuelt dens budskab (message).

Netop fordi du skal frem til en samlet fortolkning (interpretation) af teksten er det vigtigt, at du tænker på at lave en fokuseret og sammenhængende analyse, hvor du inddrager de mest relevante ting og beskriver sammenhængene mellem dem. I de følgende afsnit viser vi dig, hvordan du laver en fokuseret og sammenhængende analyse.

Fokuseret analyse

I denne analysemodel viser vi dig en lang række punkter, som kan være relevante at komme ind på, når du skal analysere en short story. Afhængig af den specifikke tekst du arbejder med, kan der dog være stor forskel på, hvor meget tid du bør bruge på de enkelte dele. Hverken til mundtlig eller skriftlig eksamen kan du nå at gå i dybden med samtlige punkter i en analysemodel, så derfor er du nødt til at vælge dit fokus.

I nogle tekster kan miljøet (the setting) f.eks. have meget stor betydning, så her vil det være en god idé at bruge forholdsvis meget tid på dette punkt. Andre gange er det måske mindre vigtigt, og du kan så med fordel lægge dit fokus et andet sted. Det er vigtigt at forstå, at ikke alle punkter nødvendigvis skal med i din analyse, og at alle de punkter du tager med ikke nødvendigvis skal have lige meget plads i opgaven eller præsentationen. En analysemodel er ikke en tjeklis...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind