Brev 47

Her finder du hjælp til analyse af Senecas Brev 47. Vi giver et resumé af brevet og nogle ordforklaringer, som hjælper med forståelsen. Derefter går vi i dybden med analyser, som ser på de centrale pointer og temaer, og hvordan de hænger sammen med stoicismen som filosofi.

NB: Vi benytter K. C. Madsen og H. Gregersens oversættelse af Brev 47. Hvis du har en anden oversættelse, passer ordforklaringerne ikke, men indholdet af resuméet og analyserne vil være brugbart.

Resumé og ordforklaringer

I brevet roser Seneca vennen Lucilius for, at han behandler sine slaver godt og med respekt. Mange romere mener, at slaver er af meget lav værdi, men Seneca mener, at de har samme værdi som andre, blot er deres levevilkår dårligere. (Afsnit 1)

Han mener, det er meget forkert, at romere ikke vil spise sammen med deres slaver, fordi de mener, slaverne er uværdige. Slaverne virker kun uværdige, fordi de behandles ekstremt dårligt af deres herrer (ejere). Under middage og andre selskaber skal slaverne stå op hele tiden, og de må ikke tale. De får pisk, hvis de så meget som hoster. Denne type af behandling gør, at slaverne bliver fjendtligt indstillede over for deres herrer. Når slaver behandles med respekt, bliver de derimod meget loyale. (Afsnit 2-4)

Mange romere behandler deres slaver på en uværdig og umenneskelig måde, mere som dyr. De bliver fx sat til at tørre spyt op på gulvet eller tvunget til at bære kvindetøj og have sex med deres herre. De skal på alle mulige måder tilfredsstille deres herres behov. (Afsnit 5-8)

Seneca mener, at herrer og slaver har samme værdi, fordi de grundlæggende er ens. De har de samme forfædre og lever og dør på samme jord. Desuden kan slaven pludselig blive fri og ende med at være herre, og herren kan blive gjort ti...