Podcast

Her kan du høre vores podcast om billedet ”Sat ud” af Erik Henningsen. I podcasten diskuterer vi, hvordan billedet kan forstås og tolkes. Podcasten giver dig en god introduktion til billedet, som kan hjælpe dig med din egen analyse og fortolkning.

NB! Vi får brugt begrebet 'det gyldne snit' forkert i podcasten. Du kan derfor se bort fra første del af vores gennemgang af begrebet (ca. 9:32-9:44).

”Sat Ud” af Erik Henningsen (1892). Klik på billedet for at se det i stor størrelse. Kilde: Statens Museum for Kunst / Public domain

Medvirkende

Line (cand.mag i Dansk og Engelsk)

Michael (cand.mag i Dansk og Filosofi)

Signe (vært)

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra vores podcast:

Man kan også hæfte sig ved faren, som vi bliver gjort opmærksom på af morens blikretning. Hun kigger over på ham, samtidigt med at hun kigger nedad. Vi kan lægge mærke til, at hans tøj er utroligt slidt. Hans vest er slidt i stykker, og han har slidt buksebagen ud. Han har knoklet, han har arbejdet, og han er måske en eller anden form for håndværker, fordi der er en rammesav midt i det hele. Så det er måske et af hans redskaber. 

[…] man kan også se, at deres møbler er meget simple. Stolen, der ligger ned foran, er banket sammen af ubehandlede brædder. Der er lidt skæve kaffekander og vaskekande. Det fineste eje må være billedet, som er af en officer eller embedsmand. Hvad det skal være er lidt svært at sige. Måske er det et billede af kongen eller et billede af en slægtning, der måske har tjent kongen. På den måde signalerer det, at det ikke er en familie, der har gjort oprør mod Gud, konge og fædreland. De er bare kommet i en situation, hvor de ikke har råd til deres husleje.

Jeg synes også, at man kan bemærke farverne på deres møbler. De er jordfarver og træfarver, som viser os fattigdommen. Det er det mest basale de har. Stole og enkelt lille kiste i meget simple farver. 

Vi kan også hæfte os ved, at der ikke er ret mange møbler til en hel familie, der bor sammen tre generationer. Og også, at de har været nødt til at bo sammen tre generationer. Den gamle mor har været nødt til at bo der, fordi hun ikke selv nødvendigvis har haft nogen form for indkomst. Man kan også se på hendes ansigtstræk, at hun virker slidt. Hun har slidt et helt, hårdt liv igennem. Ja, hun er meget bleg. Hun er næsten allerede død. ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind