Fortolkning/ Vurdering

Når vi skal fortolke eller vurdere, om Sara Omar lykkes med sin nytårstale, kan vi begynde med at slå fast, at hendes udgangspunkt er godt. For det første har hun en værdig sag, altså et emne og et budskab som det er næsten umuligt at være uenig i; naturligvis skal piger og kvinder betragtes som lige så meget værd og lige så frie som mænd. 

For det andet har hun som afsender stor troværdighed. Hun er kvinde og kurder og har på nærmeste hold oplevet den vold og undertrykkelse, hun både skriver og taler om. Det giver hende erfaring med emnet.

Derudover træder Sara Omar frem som forfatter og mangeårig debattør af menneskerettigheder, og det giver hende også troværdighed. Hun henviser da også til sin egen personlige etos flere steder i talen. Eksempelvis når hun siger: “Jeg ved godt at sandheden gør ondt. Den gør ondt. Det ved jeg alt om.” Endelig låner hun også lidt troværdighed fra det faktum, at hun holder sin tale i det ansete tv-program DR2 Deadline, samt det faktum, at genren nytårstale forbindes med vigtige personer som vores statsoverhoveder.

Sara Omar ønsker at levere et budskab om at reformere islam indefra, så kvinder får lige rettigheder og ikke undertrykkes. Når vi skal svare ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind