Stilistiske virkemidler

Stilen passer til emnet

Den sproglige stil i Sara Omars nytårstale fra DR2 Deadline er relativt formel, fordi det generelt er en velformuleret tale holdt i et varieret ordforråd og uden brug af uformelle udtryk eller slang. Samtidig er den let at forstå for de fleste. Der veksles mellem korte og lange sætninger, hvilket giver god variation i talens flow. De korte sætninger bruges især, når Omar ønsker at betone noget. Fx: “Jeg valgte i år at bryde fri. At tage bladet fra munden.” 

Der er også en vis mængde billedsprog, som både kan tilskrives Omars baggrund som fiktionsforfatter og hendes mellemøstlige baggrund. (Sprog i Mellemøsten er typisk mere “blomstrende” i stilen end dansk). Læs mere om billedsprog nederst på denne side.

Tonen i talen er generelt fast, dybfølt og højtidelig. Ud fra de betonede, korte sætninger, det stærke ordvalg og Omars vedholdende øjenkontakt under fremførelsen får vi det indtryk, at afsenderen føler stærkt for emnet.

Generelt kan vi sige, at den sproglige stil i nytårstalen passer godt til emnet, som er undertrykkelse af kvinder. Her understreger den følelsesladede tone og det formelle ordvalg alvoren i situationen. Der er brug for forandring, og Sara Omar har en vision for en bedre og smukkere verden. Desuden er Omars tale en nytårstale, og den slags er typisk relativt formelle i stilen, fordi de holdes ved en helt særligt, højtidelig lejlighed, nemlig fødslen af det nye år.

Faktisk kan vi også sige, at den sproglige stil matcher både afsender og modtager godt. Afsenderen er forfatter og debattør Sara Omar, som må forventes at være velformuleret og stærk sprogligt, og det viser hun i talen. Modtageren er primært Deadlines kerneseere, som består af veluddannede, midaldrende danske mænd, og også denne gruppe må forventes at have et godt ordforråd og bred almen viden. Her kan du læse mere om, hvem der reelt er modtageren.

Ordvalget er velformuleret og værdiladet

Som nævnt ovenfor trækker Sara Omars nytårstale på et varieret ordforråd. Der er flere relativt komplekse ord, ligesom Omar har mange abstrakte begreber i spil. Begge dele ses i sætningen her: “Fordi det er mit håb, at vi med ord må være i stand til at gøre op med forældede normer, kulturer, religioner og livsødelæggende overbevisninger.” Udtrykket “livsødelæggende overbevisninger” er et eksempel på komplekst ordvalg. Lidt firkantet sagt kræver begreber som normer, kultur og religion større hjerneaktivitet hos modtageren end mere enkle ord.

Talen rummer mange beskrivende adjektiver (tillægsord), hvoraf en del har negativ værdiladning. Fx “tavs”, “mørklagte og tabuiserede” og “undertrykkende og patriarkalske”. Som kontrast har hun adjektiver med positiv værdiladning såsom “stærk” og “lyse og spirituelle”. 

Et andet centralt eksempel på et ord med potentielt negativ værdiladning er substantivet “ære”. Normalt forbinder vi ære med noget positivt, men her bruges det muligvis med association til æresdrab. Det er et begreb, som mange fx kender fra mediernes dækning af konkrete drabssager, og den association er negativ.

Det er også interessant at bemærke, at mange af talens substantiver indgår som led i retoriske eller sproglige virkemidler. Eksempelvis optræder navneordene som led i virkemidlet trikolon, hvor ting nævnes i grupper á tre: “Min roman, Dødevaskeren, er fortællingen om den skyld, skam og ære, der gennem religion, mentalitet og kultur trækkes ned over mange millioner af piger og kvinder.”  

Andre gange indgår substantiverne som led i antitese, hvor to kontraster stilles op over for hinanden, her lys over for mørke: “For det er udelukkende ord, der har været mit lys og grunden til min overlevelse i et hav af mørke.” Denne sætning er også et eksempel på, at Omars substantiver ofte indgår som led i en metafor, her et hav af mørke.

Kigger vi på Omars brug af personlige pronominer (stedord), bruger hun faktisk mange forskellige: “Du” optræder i indledningen for at fange modtagerens opmærksomhed og få ham eller hende til at leve sig ind i de kvindeskæbner, som Omar beskriver. “Jeg” henviser til Omars personlige erfaringer med undertrykkelse og med at bryde fri af den, og det vækker medfølelse hos os. “I” og “jer” b...

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind