Appelformer

Patos

Sara Omars nytårstale fra DR2 Deadline benytter sig især af patosappel. Det er der formentlig to grunde til: Dels er hun som forfatter og lyriker godt hjemme i dette virkemiddel og har også tidligere trukket på patos som en måde at debattere på i de samfundskritiske digte, hun har skrevet. Og dels matcher patos talens følelsesladede emne, som er vold mod og undertrykkelse af kvinder. 

Allerede i indledningen (l. 1-8) ser vi udbredt brug af appelformen, idet Omar dramatisk opridser, hvordan muslimske kvinder må leve med visheden om, at de aldrig nogensinde vil blive regnet for gode nok sammenlignet med mænd, ligesom de altid vil blive set som potentielt syndige.

Talens afslutning trækker ligeledes på patos, idet Omar hjerteligt ønsker alle et godt nytår og siger: “Mine ord er et råb om frihed - en bøn om at blive hørt, respekteret og taget alvorligt som kvinde. Og som menneske.” (l. 46-48). Det er svært ikke at føle medlidenhed med hende og andre muslimske kvinder, der oplever undertrykkelse. Patos bruges ofte til at afrunde en tale, netop fordi appelformen er så god til at røre modtageren følelsesmæssigt og motivere ham eller hende til at handle. Derudover er det et klassisk element i nytårstaler, at taleren slutter af med at udtrykke sit håb om et lykkebringende, nyt år for alle; her bliver patosappellen så rettet mod en positiv følelse som optimisme.

På et tidspunkt opbygger hun patos ved hjælp af etos: “Jeg ved godt at sandheden gør ondt. Den gør ondt. Det ved jeg alt om.” (l. 27). Dette er etos, fordi hun henviser til sine personlige erfaringer med at bryde fri af undertrykkelse og social kontrol, og samtidig bliver vi rørt af at høre, hvor store omkostninger det har haft for hende.

Patosappellen er således en meget effektiv appelform, som passer godt til Omars emne, og hun bruger den til både at ramme negative og positive følelser hos os. Dog kan man også indvende, at hun risikerer at spænde ben for sig selv ved at være så følelsesladet - simpelthen fordi hun risikerer ikke at blive taget alvorligt, hvilket ellers er netop det, hun ønsker.

Etos

Omars tale rummer også en del etos. Som afsender har hun allerede stor troværdighed, både fordi hun er en relativt kendt for...

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind