Modtager

Mediet for talen er primært DR2 Deadline

Mediet er den kanal, som talen når ud til sin modtager igennem. Sara Omars nytårstale om kvindeundertrykkelse blev sendt på kanalen DR som del af programmet Deadline d. 1. januar 2018, og det gør tv-programmet til det primære medie. DR2 er desuden et medie, som forbindes med stor troværdighed af mange mennesker, og det smitter automatisk af på Omars tale. At talen er udformet som en nytårstale og sendt 1. januar, bidrager til billedet af troværdighed. Vi forbinder nemlig typisk nytårstaler med kendte afsendere, der har stor personlig etos, fordi det normalt kun er Dronningen og Statsministeren, der holder sådan en.

Siden er en video med talen blevet gjort tilgængelig på både DR’s egen hjemmeside her og på Sara Omars egen YouTube-kanal her, inklusiv en nedskrevet version af talen på engelsk. Forklaringen på den engelske version skal findes i, at Omar i flere år har været aktiv i kampen for lige rettigheder til kvinder i Mellemøsten, selvom hun i dag bor i Danmark.

Talen kan også findes i tekstformat på hjemmesiden dansketaler.dk, hvilket siger noget om, at talen bliver betragtet som vigtig.

Nytårstalen har også indgået som både video og tekst i et vejledende eksamenssæt til Dansk A på STX fra august 2018 sammen med teksten “Ludermanifestet”. Er du interesseret, kan du læse vores eksempelbesvarelse af denne eksamensopgave lige her.

Hvem er egentlig modtager for Omars tale?

Ofte vil man forsøge at matche mediet med, hvor målgruppen typisk befinder sig, altså det medie målgruppen primært bruger. Her er Omars nytårstale temmelig interessant: Afsenderen henvender sig i talen direkte til sine muslimske “søstre og brødre” i Danmark, men denne gruppe mennesker tilhører på ingen måde DR2 Deadlines kerneseere. Så hvad er der på spil?

Når vi dykker ned i, hvilke modtagere der er at finde i Omars tale, kan vi se, at der tilsyneladende er mere end én. To gange henvender Sara Omar sig til det ret overordnede “alle”: I indledningen siger hun “kære alle,” (l. 9), og i afslutningen ønsker hun “jer alle” (l. 52) et godt nytår.

Men hen mod slutningen i nytårstale...

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind