Musikvideoer

Hvad er en musikvideo?

En musikvideo er en kort video, som er knyttet til en bestemt sang og beregnet for tv og internetplatforme. En musikvideo består af billeder, tekst og musik. I Dansk skal du primært arbejde med billed- og tekstsiden. Men det er altid relevant at se på, hvordan billeder, tekst og musik spiller sammen. Du kan både analysere videoens filmiske, sproglige, retoriske og musiske virkemidler.

Traditionelt blev en musikvideo produceret af et pladeselskab. Men udbredelsen af internetplatforme som YouTube betyder, at det nu ofte er kunstneren selv, der producerer videoen. Det er en måde at lave videoen billigere og hurtigere på, samtidig med at kunstneren kan få sin musik ud dér, hvor brugerne er.

En musikvideo har typisk et kommercielt formål, da den skal fungere som reklame for en bestemt sang eller kunstner. Formålet kan også være kunstnerisk, fordi kunstneren har et et ønske om at udtrykke sig og dele sit værk med andre. 

Hvordan analyserer jeg en musikvideo?

Jo bedre du er inde i kendetegnene for den enkelte type musikvideo, desto lettere bliver det at analysere den. Vi har lavet en analysemodel til netop musikvideoer, som du kan støtte dig til.

Analyse af musikvideo

Få hjælp til analyse af alle typer musikvideo i Studienets vejledning.