Sammenhold? | Fællesdel

Her finder du vores opgavehjælp til fællesdelen i eksamenssættet “Sammenhold?”, der blev brugt til eksamen i Samfundsfag A på STX d. 23. maj 2022.

Opgave 1a. Hvad kan der af tabel 1 udledes om sammenhængen mellem andelen af lønmodtagere, som er medlem af en fagforening, og den fattigste halvdel af befolkningens indkomstandel. Besvarelsen skal understøttes af et diagram med en lineær regression, der viser sammenhængen mellem andelen af lønmodtagere, som er medlem af en fagforening, og den fattigste halvdel af befolkningens indkomstandel. Du skal i besvarelsen anvende viden om fagforeningers rolle i et samfund.

Opgave 1b. Opstil tre hypoteser, som kan forklare de sammenhænge mellem husstandsindkomst, uddannelse og bopæl og andel beboere med indvandrerbaggrund i det område, man bor, der kommer til udtryk i tabel 2. Hver hypotese skal understøttes af en faglig begrundelse.

Besvarelserne af opgaverne 1a og 1b må samlet maksimalt fylde 700 ord.

Her ser du et uddrag fra siden Opgave 1a

Vi bør også overveje om, der kan være andre variable som kan forklare sammenhængen.

Vi har lagt mærke til, at punkterne i den lineære regression fordeler sig sådan, at de lande, der har den højeste organisationsgrad og hvor de fattige har den højeste indkomstandel, er lande med en universel velfærdsstat. Eksempelvis Island, Danmark og Sverige. Omvendt kan vi se, at de lande, som har en lav organisationsgrad og hvor de fattiges andel af den samlede indkomst er lav, er lande med en residuale velfærdsstat. Eksempelvis USA, Australien og Storbritannien.

Vi mener derfor, at velfærdsmodel kan være en bagvedliggende eller en mellemkommende variabel. Vi kan dog umiddelbart ikke komme på en forklaring på, hvordan et lands velfærdsmodel påvirker landets organisationsgrad. Vi kan derfor ikke tale om en bagvedliggende variable, da denne type variabel påvirker både den afhængige og den uafhængige variabel.