Guldkorn

Guldkornene på denne side er som udgangspunkt ikke noget, du behøver at skrive i din rapport, medmindre din lærer faktisk har spurgt ind til disse ting. Disse ekstra tips kan dog være gode at kende, og du kan for eksempel bruge dem, hvis du skal score ekstra point i en time.

Derfor fortynder man havvandsprøven

Man kan godt undre sig over, hvorfor man egentlig fortynder havvandsprøven før man gennemfører titreringen. Årsagen til at man fortynder, er, at de buretter, man titrerer med, kun har et volumen på 25 mL, og hvis ikke man fortynder havvandsprøven før titreringen, vil de 25 mL normalt ikke være nok til at nå ækvivalenspunktet. Hvor stort et volumen sølvnitrat der skal tilsættes, afhænger selvfølgelig også af koncentrationen af sølvnitrat, men typisk anvender man ikke koncentrationer, der er stærke nok til, at man for en ufortyndet havvandsprøve kan nå ækvivalenspunktet med en 25 mL burette.

Antal betydende cifre på facit

Hvis du afleverer dine resultater med et korrekt antal betydende cifre, vil det absolut imponere din lærer (det har kun de færreste normalt styr på, hvilket så også betyder, at det ikke er en katastrofe, hvis ikke du helt forstår det med antallet af betydende cifre). Generelt skal man holde øje med to ting:

  • Man må ikke angive facit med flere betydende cifre end der var i måleresultaterne.
  • Man må ikke runde mellemresultater af. Det er først, når man når til den endelige konklusion (for eksempel saltindholdet), at man skal runde af til det korrekte antal betydende cifre.

Titreringerne

I forsøget gennemførtes der to titreringer. I titrering ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind