Så tag mit hjerte

Denne webbog giver dig en kort analyse og fortolkning af Tove Ditlevsens digt "Så tag mit hjerte". Digtet blev første gang udgivet i digtsamlingen Lille verden i 1942. 

Analysen indeholder et resumé af teksten samt en gennemgang af tekstens motiv, budskab og tema. Derudover kigger vi på digtets genre og form, det lyriske jeg samt tekstens sproglige virkemidler. 

Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen, anbefaler vi, at du læser vores generelle vejledning til digtanalyse:

Digtanalyse

Denne analysemodel er tænkt som en hjælp til dig, der skal analysere et digt. Den kan bruges som inspiration til analyse og fortolkning af alle typer af digte, og den er god at benytte både til lektier, opgaveskrivning og eksamen.

Uddrag

Herunder fik du et uddrag fra vores analysehjælp til digtet "Så tag mit hjerte" af Tove Ditlevsen:

Resumé

Tove Ditlevsens digt "Så tag mit hjerte" fra 1942 handler om kærlighed. Digtet beskriver gennem fire strofer, hvordan det lyriske jeg giver sit hjerte til en anden. Denne handling er et billede på, hvordan personen tillader sig selv at forelske sig, selvom det kan betyde, at personen bliver såret, som det er blevet før. 

I strofe 1 lader det lyriske jeg den anden tage sit hjerte og beder personen om at passe på det. I strofe 2 fortæller jeget, at hjertet er forsigtigt og stille, fordi hjertet tidligere er blevet såret. I strofe 3 får vi at vide, at hjertet kan blive træt og glemme ting. Hjertet vil dog aldrig glemme kærligheden til den anden person. Strofe 4 handler om, hvor stærkt hjertet har været, men hvor sårbart det er nu, hvor det gives til den anden person. 

Motiv

Digtets vigtigste motiv i "Så tag mit hjerte" er hjertet i hænderne. Hjertet er et symbol på kærlighed, og motivet er derfor ikke konkret: Vi skal ikke forestille os, at det lyriske jeg i bogstavelig forstand giver sit hjerte til en anden. Motivet er i stedet en metafor for, hvordan det er at elske: Man giver den vigtigste, mest sårbare del af sig selv til en anden.  

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Så tag mit hjerte

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.