Augustus

Hvem var Augustus?

Augustus var Romerrigets første kejser, som regerede i tiden 27 f.Kr.-14 e.Kr. Hans oprindelige navn var Gajus Octavius, også bare kaldet Octavian. Navnet Augustus fik han af senatet som en æresbevisning i år 27 f.Kr.

Augustus gjorde en ende på republikkens styreform og skabte kejserdømmet ved at bygge videre på Julius Cæsars magt og de ændringer af riget, Cæsar havde påbegyndt. Ved Augustus’ død i år 14 var republikken fortid, og det var naturligt, at magten gik videre til hans arving, Tiberius, som blev Roms anden kejser.

Kejser Augustus er også kendt for at have skabt grundlaget for en lang og fremgangsrig fredsperiode i Romerrigets historie, kendt som Pax Romana. Desuden har han lagt navn til måneden august.

Buste af Augustus.
Kilde: Die Glyptothek, München. Public domain.

Augustus’ politiske liv og karriere

Her ser vi nærmere på Augustus’ vej til magten og hans regeringstid som kejser.

Vejen til magten

Octavian (Augustus) var Cæsars adoptivbarn og enearving. Ved Cæsars død i 44 f.Kr. arvede Octavian derfor hans slagkraftige hær, enorme formue og mange klienter. Dermed overtog han en stor del af Cæsars politiske magt og indflydelse. Octavian var bare 19 år gammel, men han tog den enorme opgave på sig at videreføre Cæsars projekt med at gøre Rom til et eneherredømme.

I begyndelsen allierede Octavian sig med Cicero og de republikanske kræfter i senatet imod Cæsars ledende general, Marcus Antonius. Men han skiftede snart side, og sammen med Antonius fik han nedkæmpet og dræbt Cæsars mordere i 43-42 f.Kr. Tilsammen havde de nu tilstrækkelig magt over hæren og folkeforsamlingerne til at regere. De delte de...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind