Sprog og billedsprog

Fortælleren har et følelsesladet sprog 

Fortælleren et meget følelsesladet sprog, hvor der direkte skabes medfølelse og sympati i forhold til den lille pige. Det sker ved at omtale pigen med meget positive ord, samtidigt med at hendes hårde liv fremhæves:

Der gik nu den lille Pige paa de nøgne smaa Fødder, der vare røde og blaa af Kulde; i et gammelt Forklæde holdt hun en Mængde Svovlstikker og eet Bundt gik hun med i Haanden; Ingen havde den hele Dag kjøbt af hende; Ingen havde givet hende en lille Skilling; sulten og forfrossen gik hun og saae saa forkuet ud, den lille Stakkel! Sneefnokkene faldt i hendes lange gule Haar, der krøllede saa smukt om Nakken, men den Stads tænkte hun rigtignok ikke paa. Ud fra alle Vinduer skinnede Lysene og saa lugtede der i Gaden saa deiligt af Gaasesteg; det var jo Nytaarsaften, ja det tænkte hun paa.

I citatet her ser vi, hvordan den lille piges hårde liv fremstilles gennem beskrivelsen af hende og det, at ingen har villet hjælpe hende. Hendes hår beskrives som meget smukt og fødderne som små....