I opgavehjælpen her får du hjælp til at skrive en analyserende artikel om romantikkens opfattelse af døden. Opgaven tager udgangspunkt i H. C. Andersens eventyr “Den lille Pige med Svovlstikkerne” og Andersens digt “Det døende Barn”. Opgaven stammer fra lærebogen Eksamensgenrerne dansk stx af Nicolai Rekve Eriksen.
Slutningen kan tolkes på to måder
I det typiske folkeeventyr er der ofte en ret entydig slutning. Enten lever personerne ”lykkeligt til deres dages ende” eller også ender eventyret tragisk. I kunsteventyr som “Den lille Pige med Svovlstikkerne” er det sjældent helt entydigt, hvordan vi skal tolke slutningen.
Slutningen på “Den lille Pige med Svovlstikkerne” kan faktisk også tolkes på to måder, som afhænger af den synsvinkel, vi følger. Ser man den lille pige udefra, så er det enormt tragisk. Et lille barn er frosset ihjel udenfor:
Men i Krogen ved Huset sad i den kolde Morgenstund den lille Pige med røde Kinder, med Smiil om Munden - død, frosset ihjel den sidste Aften i det gamle Aar. Nytaarsmorgen gik op over det lille Liig, der sad med Svovlstikkerne, hvoraf et Knippe var næsten brændt. Hun har villet varme sig! sagde man; Ingen vidste, hvad smukt hun havde seet, i hvilken Glands hun med gamle Mormoer var gaaet ind til Nytaars Glæde!
For folk, der bare ser pigen udefra, må det virke lidt uhyggeligt, at liget har et smil om munden. Den tolkning lægger altså op til en socialrealistisk læsning af eventyrets slutning. Det fremstiller de dårlige sociale vilkår, som datidens fattige børn levede under.
Men når vi kender til den lille piges indre synsvinkel, så får vi en helt anden tolkning. For så kan vi læse slutningen som en smuk fremstilling af pigens evige frelse i Guds himmel. Fortælleren lægger i hvert fald vægt på, at det skal tolkes på den måde. Den indre verden er virkelig, almindelige mennesker kan blot ikke se den.
