Romaner og noveller

Romaner og noveller gennemgår en stor udvikling i romantikken

I begyndelsen af romantikken opfatter man primært romaner og noveller som underholdende genrer. De bliver ikke betragtet som lige så stor skrivekunst som digte og dramaer, men i løbet af perioden ændrer det sig. Det skyldes, at romantikerne fornyer både roman- og novellegenren.

Romantikernes fornyelse af begge genrer sker bl.a. gennem genreblanding. Især romangenren kan rumme træk fra mange andre genrer. Det bliver f.eks. udbredt, at der indgår digte i romantikkens romaner.

Romanens undergenrer

De to vigtigste romangenrer i romantikken er den historiske roman og dannelsesromanen. Når du analyserer romaner fra perioden, vil du derfor som oftest kunne finde nogle af undergenrernes typiske kendetegn.

Den historiske roman er periodens mest populære genre

Den mest populære romantype i romantikken er den historiske roman. Mange af romantikkens historiske romaner udspiller sig i middelalderen, som romantikerne interesserer sig meget for. 

I nogle historiske romaner er hovedpersonerne virkelige historiske personer, som forfatterne forsøger at levendegøre. I andre tilfælde er hovedpersonerne blevet opfundet til historien, men i handlingen inddrages også virkelige personer, så romanerne kommer til at virke mere sandfærdige.

I Danmark er det især B.S. Ingemann, der får succes med sine historiske romaner. Mange af Ingemanns romaner handler om konger fra den danske middelalder, som bliver beskrevet på en detaljeret og levende måde. Ingemanns historiske romaner gengiver dog i...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind