Begreber

På de følgende sider gennemgår vi begreber, som er gode at kende, når du arbejder med romantikken som litterær periode i Dansk.

Uddrag

Herunder finder du et uddrag af vores hjælp til begrebet nyplatonisme:

Nyplatonikerne opfatter livet på jorden som et fængsel 

I romantiske tekster med træk fra nyplatonismen skildres den fysiske verden ofte som et fængsel, der holder sjælen fanget. Det skyldes, at nyplatonismen opfatter ideernes verden som det egentlige hjem for menneskets sjæl. 

Som konsekvens må mennesket leve med en indbygget splittelse: På den ene side er mennesket bundet til sin krop og til livet i den fysiske verden, hvor det oplever konkrete genstande som virkelige. På den anden side er mennesket et åndeligt væsen, der kan fornemme, at der findes bagvedliggende idéer bag fænomenerne, og hvis sjæl længes mod idéernes verden. 

Mennesket må derfor leve med en konstant længsel og splittelse i sit indre. Sjælen kan aldrig finde hjem pga. skellet mellem ånd og krop. 

I et litteraturhistorisk perspektiv bliver tekster med nyplatoniske træk ofte opfattet som disharmoniske og pessimistiske, fordi de fokuserer på den smerte og splittelse, der er forbundet med et dualistisk verdenssyn.

Nyplatonismen inspirerer forfatteren Schack von Staffeldt

Den mest fremtrædende repræsentant for nyplatonismens tanker er forfatteren Schack von Staffeldt. Hans mest berømte digte er "Indvielsen" (1804) og "Liljen og Dugdraaben" (1808), og de bærer begge præg af nyplatonismen. 

I “Liljen og Dugdraaben” hører vi bl.a. om, hvordan en dugdråbe falder ned fra himlen i en liljes blomsterkrone. Dugdråben føler sig begrænset og indespærret af liljens fysiske blade, og den længes tilbage mod himlen. Denne længsel er et billede på sjælens længsel efter...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind