Sprog

Sproget er de ord og sætninger, romanen er bygget af, og det er altid godt at komme ind på sproget i din analyse.

Ofte vil du faktisk allerede være i gang med at analysere sproget, når du arbejder med nogle af de andre analysepunkter i vejledningen. F.eks. kigger du på sproget, når du analyserer de ord, der er brugt til at beskrive romanens personer og miljø.

Alligevel kan det være en god idé at fokusere helt specifikt på de sproglige virkemidler i en romananalyse. På den måde får du undersøgt, om romanen har en overordnet stil og tone, om den indeholder sproglige billeder, der er vigtige for at forstå handlingen, og om andre virkemidler som titel eller tegnsætning har betydning.

Husk, at du aldrig kan komme omkring alle sproglige virkemidler i en roman. Det er den for lang til. Du må udvælge de mest interessante og relevante virkemidler og fokusere på dem i din analyse.

På de følgende sider kan du finde hjælp til de analysebegreber, vi typisk bruger, når vi arbejder med en romans sprog:

Vil du efterfølgende vide mere om at analysere sprog, har vi et helt kompendie om sproglige virkemidler, du kan læsere videre i. Her finder du uddybende forklaringer og flere begreber.

Uddrag

Herunder finder du et uddrag fra vores side om sproglige virkemidler i romaner:

Typografi

Typografi er måden, teksten ser ud på i en roman. Typografi dækker bl.a. skrifttype og skriftstørrelse. Det dækker også ordfremhævning (som kursiv og fed) eller versaler (dvs. STORE BOGSTAVER).

Du skal kun analysere typografien, hvis der er noget usædvanligt ved den. Det vil sige, hvis noget skiller sig ud. Er hele roman f.eks. opsat med samme skrifttype, er det ikke noget, du skal nævne.

Bemærk, at du også kan analysere typografien som en del af den ydre komposition.

Læserhenvendelser

Læserhenvendelse opstår, når fortælleren henvender sig direkte til læseren. Du kan genkende virkemidlet på vendinger som “Kære læser” og pronominerne “du”, “dit”, “din(e)”, “I” eller “jeres”. De har typisk den virkning, at de fanger vores opmærksomhed og drager os ind i romanen. Dermed egner virkemidlet sig godt til at involvere læseren og skabe en følelse af engagement.

Samtidig kan læserhenvendelse gøre os opmærksomme på fortællesituationen. Vi bliver klar over, at vi bliver fortalt en historie, fordi fortælleren taler direkte til os. I nogle tilfælde opfatter vi fortælleren som upålidelig, hvis fortællesituationen bliver tydelig gennem læserhenvendelse. Det sker, hvis fortælleren tiltaler læseren overdrevent pænt eller forsøger at overbevise os om...