Berettermodel og spændingskurve

Når du analyserer kompositionen i en roman, kan du evt. benytte dig af berettermodellen, som du muligvis også kender fra bl.a. eventyr- og filmanalyse. Denne er især god at bruge, hvis din roman følger en traditionel spændingskurve, som man ofte ser i film.

Ved at bruge denne model kan du skabe dig et overblik over romanens handling og opbygning, og hvor de særligt interessante og spændende begivenheder finder sted. 

Berettermodellens forskellige dele

Herunder uddyber vi, hvad de forskellige dele i berettermodellen betyder. 

Anslaget                    

  • Romanens indledning, hvor læserens interesse skal fanges.
  • Anslaget kan fungere som in medias res, hvor læseren kastes direkte ind i romanens handling, men behøver ikke gøre det.

Præsentation

  • Her præsenteres læseren for romanens hovedperson(er), forhold, tid, miljø osv.
  • Som læser får man i denne fase en idé om, hvad romanen kommer til at handle om, og hvilke konflikter/problemstillinger/temaer de
...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind