Udviklingsroman
Hvad er en udviklingsroman? Og hvordan finder du ud af, om den roman, du analyserer, er en udviklingsroman? Det kan du få hjælp til her på vores side om genren.
En udviklingsroman minder om dannelsesromanen, da den også følger et individs udvikling over et helt livsforløb. Men til forskel fra dannelsesromanen opnår hovedpersonen her ikke den afsluttende og harmoniske hjem-tilstand til slut, men forbliver derimod i en tilstand af splittelse og uafklarethed.
I stedet for den harmoniske slutning i dannelsesromanen, hvor individet finder ’hjem igen’ og fuldender sin dannelse som person, slutter udviklingsromaner ofte med et sammenbrud for hovedpersonen.
Kendetegn:
- Udviklingsromanen tager sit udgangspunkt i naturalismen, hvor individets udvikling ses som bestemt af arv, miljø og medfødte drifter.
- Mennesket indtager ikke en forudbestemt, meningsful...