Kollektivroman

Kollektivromanen opstår i mellemkrigstiden i 1920’erne og 1930’erne. Efter 1. verdenskrig, en verdensomspændende økonomisk krise og arbejdsløshed er fokus ikke længere på individet, men i stedet på hele samfundsgruppers udvikling og vilkår.

Det kan fx dreje sig om en bestemt social klasse, en arbejdsplads eller et landsbysamfund, hvor gruppens dynamik og samspil med andre sociale klasser og det øvrige samfund undersøges.

Ofte er kollektivromaner fra 1930’erne socialistiske, og de tilhører rent litteraturhistorisk socialrealismen.  De handler fx om arbejderklassens kamp mod kapitalismens undertrykkelse, og her vil sympatien som regel ligge hos underklassen (arbejderne).  

Eksempler på kollektivromaner:

  • Fiskerne og Daglejerne af Hans Kirk (1928 0g 1936)
  • Legetøj af H.C. Branner (1936)
  • Det forsømte forår af Hans Scherfig (1940)