Romangenre

Når du skal i gang med at analysere en roman, er det i første omgang en rigtig god idé at have styr på, hvilken type af roman, der er tale om (undergenre). Dette kan have stor betydning for, hvordan romanen er opbygget, og hvilke temaer den fokuserer på.

  • Hvilken undergenre tilhører din roman? (se nedenfor)
    • Har din roman de kendetegn, der passer til undergenren? Og hvordan virker disse kendetegn i romanen?
  • Er der elementer fra andre genrer i din roman? (fx fra lyrik, sms-sprog, dagbog osv.)
    • Hvis ja: Hvordan virker disse andre genretræk i romanen?

På de følgende sider ser vi nærmere på nogle af de mest almindelige romangenrer og deres typiske kendetegn.

En dannelsesroman beskriver et individs opvækst og livsforløb – fra barndom over ungdom til voksenliv og eventuelt død. 

En udviklingsroman minder om dannelsesromanen, da den også følger et individs udvikling over et helt livsforløb. 

En kollektivroman beskriver en gruppe individer, ofte en social klasse eller  en bestemt befolkningsgruppe, og hører til socialrealismen.

En historisk roman skildrer historiske begivenheder i en litterær form og tager ofte udgangspunkt i en hovedperson, der befinder sig i begivenhederne.

Science fiction/fantasy-romaner beskriver fantastiske og alternative universer og begivenheder, men de adskiller sig også på flere punkter.

Modernistiske romaner er svære at sætte på formel, men alligevel kan man nævne en række fællestræk og kendetegn

Postmoderne romaner dukker op i 1980'erne og er kendetegnet ved, at de ikke følger normale former og ofte leger med sprog og fortællestil på en utraditionel måde.

Kriminalromanen er en genre, som handler om mordgåder og andre forbrydelser, som hovedpersonen opklarer.

En biografisk roman tager udgangspunkt i virkelige hændelser og personer. Dog er der ofte et lag af fiktion, idet begivenhernde tolkes af forfatterten. En undergenre er autofiktion.