Romananalyse på 15 minutter
Her får du en målrettet guide til, hvordan du kan analysere en roman. Vi viser dig i tre skridt, hvordan du kan gå frem. Der er også en analysemodel, der går mere i dybden med de enkelte dele af analysen. Det tager ca. 15 minutter at læse guiden fra start til slut.
Hvad er romananalyse?
At analysere en roman handler om at vise, hvordan romanen er skrevet, og hvilke centrale virkemidler, personer, miljøer og temaer der er i spil. Endelig skal du så samle disse analyser til en samlet fortolkning af romanen.
I analyserne zoomer du ind på bestemte virkemidler og elementer som fortælleteknik, miljø, personer, symboler osv. I fortolkningen zoomer du så ud og giver et bud på, hvad romanens overordnede budskab kan være.
Romananalyse i tre skridt
Her får du en målrettet guide til, hvordan du kan analysere en roman. Vi viser dig i tre skridt, hvordan du kan gå frem.
1. skridt: Læs romanen og find centrale passager
Når du læser romanen (eller efter du har læst den færdig), er det en god idé at notere, hvor der er nogle centrale og betydningsfulde passager i romanen.
Dette er vigtigt, for en roman er lang, og du kan umuligt få alt med. Derfor skal du finde nogle vigtige steder i bogen, som du kan fokusere på i din analyse. Det kan fx være:
- Begyndelsen og slutningen på romanen (altid vigtige)
- Steder hvor romanens centrale tema eller problemstilling kommer til udtryk
- Hvor der sker noget vigtigt for handlingen (fx et vendepunkt)
- Hvor en af de centrale personer beskrives
- Noget, som er sigende for forholdet mellem personerne
- Hvor miljøet beskrives
- Hvor modsætninger kommer til udtryk
- Passager der kan være interessante at fortolke (steder der virker vigtige)
2. skridt: Tag notater til det centrale
Som det næste skal du tage notater til de vigtige ting i romanen. Notaterne er vigtige, for med dem har du nemlig grundlaget for at lave en god...