Personer og miljø

Jegfortælleren fortrænger sine følelser for at holde facaden

Hovedpersonen i ”Roligt ungt par” af Helle Helle er novellens fortæller. Det er gennem hende, at historien bliver fortalt. 

Fortællerens tanker er ofte overraskende og uventede i forhold til den situation, hun befinder sig i. Fx tænker hun på lugten af maling, lige efter at en mystisk person har lusket rundt i parrets lejlighed om natten. Vi ville forvente, at fortælleren ville være skræmt og måske gå i panik. Men i stedet tænker hun på at lufte ud næste morgen. 

Der er således et misforhold mellem fortællerens tanker og de situationer, hun befinder sig i. Misforholdet peger på, at fortælleren fortrænger sine følelser, både over for sig selv og andre. Hun forsøger at tænke på alt muligt andet, så hun ikke reagerer voldsomt og upassende. 

Til gengæld afreagerer hun, når hun er alene. Hun hamrer fx søm i væggen, da Jens er taget i byen. Det kan vi se som udtryk for den frygt og vrede, hun føler over at se ejermanden igen efter nattebesøget. Jens har ikke taget hende alvorligt, og derfor har hun ingen at dele sin følelser med. Men er nødt til at reagere, og det gør hun vha. sømmene. 

Fortælleren bruger make-up til at opretholde facaden

Fortælleren forsøger at opretholde en kontrolleret facade overfor andre, og på et tidspunkt i novellen kan vi helt fysisk se hende opbygge facaden. Det sker, da Jens afviser hendes ønske om at få børn. Hun forsvinder ud på toilettet, og der går hendes facade i et kort øjeblik i stykker: 

Jeg løfter mit hår væk fra ansigtet og samler det med en elastik. Jeg renser min make-up af med creme og servietter og begynder at lægge en ny. Så vasker jeg mine fødde...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind