Analyse

I analysehjælpen til Brødrene Grimms folkeevnetyr "Rødhætte", giver vi dig allerførst et overblik over opbygning. Som mange andre folkeeventyr er teksten tydeligvis en udviklingshistorie der former sig over hjem-ude-hjem-modellen.

Du får også et overblik over eventyrets personer – både hovedpersonen Rødhætte og de mange bipersoner. Vi ser også på Rødhættes udvikling og modsætningsforholdet til ulven.

Vi kigger også på miljø og tid, som ofte er udefinerligt i eventyr, men noget kan vi dog sige.

Endvidere giver vi dig et overblik over den alvidende fortæller, samt det sprogbrug som anvendes. 

Karakteristiske eventyrtræk

Der findes en række typiske eventyrtræk, som mange eventyr lever op til. De af dem, som ”Rødhætte” lægger sig op ad, er:

Gentagelser: Rødhætte spørger tre gange til, hvorfor ”bedstemoren”, der i virkeligheden er den forklædte ulv, har så store kropsdele. Først fjerde gang får det konsekvens:

• ’Sikke lange ører du har, bedstemor’, sagde Rødhætte. ’Det er for at jeg bedre kan høre, hvad du siger.’
• ’Og sikke store øjne du har, bedstemor.’ – ’Det er for at jeg bedre kan se dig’
• ’Men sikke store hænder du har, bedstemor.’ – ’Så kan jeg bedre holde på dig.’
• Men bedstemor, sikken en forfærdelig stor mund du har.’- ’Det er for at jeg bedre kan æde dig,’ sagde ulven, og i samme øjeblik sprang den ud af sengen og slugte den stakkels lille Rødhætte”

Begyndelse: Eventyret starter med den faste eventyrformel ”Der var engang…”.

Overnaturlige træk: Der er overnaturlige træk i eventyret. Ulven kan tale, tænke og opføre sig som et menneske, og de rigtige mennesker i eventyret opfører sig også overfor den som om, den var et menneske.

Heltinde: Rødhætte bliver en slags heltinden i det sidste afsnit, hvor hun sammen med bedstemoren overvinder ulven ved hjælp af de erfaringer, hun har gjort sig.

God vs. Ond: Mens Rødhætte er det gode selv, er ulven alt det onde. Den repræsenterer alt det negative, som Rødhætte ikke er, og dermed kommer der en klar kontrast mellem det gode og det onde.

Personificering: Rødhætte er næsten en personificering af det gode. Det vil sige, at hun er en person, der i sig selv symboliserer den rene godhed, mens ulven personificerer det onde.

Besjæling: Ulven er i eventyret et dyr, der er tillagt besjæling. Det betyder, at den kan handle, tænke og tale som et menneske.