[0]

Rødby-Puttgarden

I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere og fortolke romanen Rødby-Puttgarden (2005) af Helle Helle. Den handler om 20-årige Jane, der flytter hjem til barndomsbyen Rødbyhavn og får arbejde i parfumeafdelingen på færgerne. Hun ved ikke rigtig, hvem hun er, og det er med til at komplicere hendes relationer til andre. 

Romanens handling foregår i 1980’erne på Lolland, hvor Helle Helle selv voksede op, og hvor hun en overgang også arbejdede ‘i parfumen’.

Analysehjælpen giver dig hjælp til udvalgte elementer i romanen. Vi anbefaler, at du starter med vores arbejdsspørgsmål.

Analysehjælpen indeholder:

Sådan bruger du analysehjælpen.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag af vores analysehjælp:

Personerne beskrives udefra uden psykologisk dybde

Normalt er en jegfortæller lig med, at vi får detaljeret adgang til dén persons tanker og følelser. Men som sagt sker det kun i begrænset omfang med Jane i Rødby-Puttgarden. Et eksempel er, da hun spørger Tim, hvorfor han ikke har fortalt, at han har en kæreste:

– Hvorfor har du ikke fortalt om Birgitte?
Han smilede skævt og trak på skuldrene:
– Hun var så langt væk. Jeg regnede ikke med, hun kom hjem allerede.
Nu vidste jeg ikke mere, hvad jeg skulle sige. Jeg stod og nikkede hele tiden. Tim nikkede også. Vi nikkede og nikkede.

Janes reaktion virker ekstremt rolig i forhold til, at Tim har ladet hende tro, han var single, og nu kommer med en temmelig ussel forklaring på sin opførsel. Vi får ikke noget at vide om, hvad Jane føler i situationen, men den ydre beskrivelse af hendes nikken antyder, at hun oplever situationen som akavet. 

Jane kan virke som en person, der ikke reflekterer dybt over tingene eller føler ret meget. Det er dog ikke tilfældet. Hun ‘skjuler’ bare dette for os. Det ses fx ved, at hun kort efter samtalen med Tim vælger at have sex med hans kollega Lauge. Hun fortæller os intet om sine motiver, men adfærden antyder, at hun faktisk er ret oprevet over at være blevet ført bag lyset. Dette er dog noget, vi selv må slutte os til ud fra personernes ydre handlinger.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Rødby-Puttgarden

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.