Etos

Hvad er etos?

Etos er en appelform, som taler til modtagerens tillid til afsenderen. Etos dækker altså over alle de strategier, som en afsender bruger for at få sig selv til at fremstå som en person, der har autoritet til at udtale sig om tekstens emne, og samtidig virker oprigtigt interesseret i at løse eventuelle problemstillinger på området.

NB: Etos er ikke det samme som etik! Mange kommer til at forveksle de to begreber, fordi de lyder ens. Der er en relation mellem de to begreber, fordi en af de måder, man kan opbygge etos på, er at fremstille sig selv som et godt menneske - men appelformen etos dækker altså også over mange andre strategier, så du kan let komme til at overse noget, hvis du udelukkende fokuserer på etikken hos afsenderen.

Forventningsetos og situationsetos

I den retoriske tradition bliver etos nogle gange opdelt i forventningsetos og situationsetos.

Forventningsetos er den status, som afsenderen har før teksten bliver læst eller hørt af modtageren, som fx kan være baseret på afsenderens profession, berømmelse eller politiske embede. Fx vil der typisk være et stærkt forventningsetos forbundet med personer i forskellige autoritetspositioner - fx en præsident, en statsminister, en professor, en religiøs leder eller en kongelig. Til gengæld er der meget lidt forventningsetos, hvis afsenderen er ukendt i offentligheden - fx forfatteren til et tilfældigt læserbrev i en avis. 

En afsender kan også have et negativt forvetningsetos, hvis personen henvender sig til en gruppe modtagere, som generelt ikke bryder sig om ham eller hende. Fx ville en DF-politiker, som skriver et indlæg til Politiken, sandsynligvis have et negativt forventningsetos, fordi meget få Politiken-læsere stemmer DF.

Situationseto...

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind