Kommunikationssituation

Når du skal i gang med at lave en retorisk analyse af en tekst/tale, er det afgørende, at du kender den konkrete sammenhæng og kontekst, som teksten indgår i. Dette kaldes tekstens kommunikationssituation eller den retoriske situation.

Du kan også nogle gange støde på begrebet kairos fra den klassiske retorik, som kan oversættes med ’den passende lejlighed’, ’det rette tidspunkt’ eller det mere nutidige ’timing’. Begrebet dækker over, at retorik altid afhænger af den situation eller kontekst, teksten/talen udfolder sig i. En del af din retoriske analyse er altså at vurdere, om tekstens afsender formulerer sig hensigtsmæssigt og passende i forhold til den retoriske situation.

De basale elementer

Kendskabet til kommunikationssituationen er en meget vigtig forudsætning for din retoriske analyse. Der findes nemlig ikke nogen endegyldig opskrift på, hvad der er ”god” retorik, det afhænger fuldstændig af den konkrete situation. Hvad der virker hensigtsmæssigt og godt i den ene sammenhæng, kan virke helt modsat i en anden. 

I en analyse af kommunikationssituationen indgår fem grundelementer: Afsender, emne/budskab, medie, modtager og den omkringliggende kontekst/situation. Opstillet i en enkel model ser de sådan ud:

Afsender

For det første skal du gøre dig klart, hvem afsenderen af teksten/talen er. Her kan du bl.a. stille dig selv følgende spørgsmål:

  • Taler afsenderen kun for sig selv eller på vegne af en større gruppe (fx en virksomhed, et politisk parti eller en interesseorganisation)?
  • Hvilken interesse har afsenderen i emnet (fx økonomisk, politisk, personlig osv.)?
  • Hvordan præsenterer afsenderen sig selv (som ekspert, privatperson, med mange personlige erfaringer el. lign.)?
    • På hvilken måde påvirker dette modtagerne?
  • Hvordan vil afsenderen gerne fremstå i teksten (fx som en humoristisk person, en vidende person, en sympatisk person el. lign.)?
    • På hvilken måde påvirker dette modtagerne?
  • Hvilken stil skriver afsenderen i? (fx en meget personlig og direkte stil, ”knus”, kontra en meget professionel og objektiv stil, ”ærbødigst”)?
    • På hvilken måde påvirker dette modtagerne?

Symmetrisk eller asymmetrisk forhold?

Hvilket forhold er der mellem afsenderen og modtageren i teksten? Her ...

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind