Logos

Hvad er logos?

Logos er en appelform, som taler til modtagerens fornuft. Når en afsender appellerer til logos, er hensigten altså at få modtagerne til at indse, at budskabet er rationelt overbevisende.

Logos er derfor også den appelform, som er tættest knyttet til argumentationen i en tekst. At appellere til logos handler nemlig ofte om at få modtagerne til at se de logiske sammenhænge mellem afsenderens forskellige pointer og argumenter, så de ved hjælp af fornuften kan indse, at afsenderen har ret.

Elementer i en tekst, der kan være appel til logos

Før du går i gang med at lede efter appeller til logos i en tekst, er det vigtigt at være opmærksom på, at det normalt er hensigten, som afgør, om et element i teksten er en appel til logos. Det kræver nemlig, at forsøget på at tale til modtagernes fornuft bevidst bliver anvendt for at overbevise modtagerne om noget. Der skal med andre ord altid være en form for appel involveret fra afsenderens side.

Det er fx kun en appel til logos, hvis en tekst aktivt bruger fakta eller statistikker i et forsøg på at overbevise modtagerne om tekstens budskab. Det er altså ikke en appel til logos, hvis en statistik blot bliver nævnt som en slags baggrundsoplysning, men ikke indgår i et forsøg på at overbevise om et budskab.

Nedenfor gennemgår vi nogle af de typiske strategier, som en afsender kan bruge for at appellere til logos. Vores gennemgang er suppleret med eksempler fra autentiske tekster. Husk som sagt at være opmærksom på hensigten bag. Det er ikke nødvendigvis i alle situationer, at de følgende strategier bruges til at lave en logosappel.

NB: Som udgangspunkt skal du kun tale om appel til logos, når du arbejder med argumenterende sagprosa-/non-fiktiontekster (taler, kronikker, debatindlæg, kampagnefilm, reklamer, m.fl.). Hvis du prøver at finde appeller til logos, når du analyserer en skønlitterær tekst, kan det i værste fald give indtryk af, at du helt har misforstået tekstens genre. 

Statistik

...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind