Sprog

Indledningens lange sætninger formidler jegfortællerens paranoide tankestrøm

Sproget og sætningsopbygningen i "Reprise på Krogs Fisserestaurant" er med til at formidle jegfortællerens sindsstemning. Novellen indeholder mange lange sideordnede sætninger, eksempelvis denne:

Men der er desværre det problem, at jeg tror ikke særlig meget på hvad du ellers siger, så vi går videre, og du siger at det var en pragtfuld nat vi havde sammen, og det var det jo ikke, men lige nu er det sommer og som skabt for at vi to sidder udenfor på en eller anden café, og jeg foreslår det, og i samme øjeblik du ser op på mig og smiler og siger: – Ja!

Sætningen starter med sideordningskonjunktionen ’men’. De to foregående sætninger starter med sideordningskonjunktionen ’og’. De lange, sideordnede sætninger er med til at give sproget et lidt hektisk præg. De formidler fornemmelsen af jegfortællerens paranoide tankestrøm, der løber løbsk og er helt ude af kontrol. 

Den ukontrollable fornemmelse understreger, at jegfortællerens mistænksomhed mod Heidi ikke er et resultat af en køli...