Skrifter

På denne sider finder du en gennemgang af jødedommens helligskrifter: Tanakh, Torahen og Talmud.

En mundtlig og en skriftlig lov

Ifølge traditionen modtog Moses både en skriftlig og en mundtlig lov på Sinais bjerg, samtidig med at han modtog de to stentavler med de ti bud. Den mundtlige åbenbaring supplerer i mange tilfælde den skriftlige åbenbaring, hvor der er huller eller uklarheder. 

Den skriftlige lov består af Tanakh, der indholdsmæssigt svarer til Det gamle testamente, hvis vigtigste skrift er de fem mosebøger, også kaldet Torahen eller Moseloven. Den mundtlige åbenbaring kaldes Mishnah og indgår i en samling af skrifter, som kaldes Talmud. Nogle gange kaldes Talmud for den mundtlige Torah

Den skriftlige lov – Torahen og Tanakh

Her giver vi dig et overblik over Torahen og Tanakh, som er den skriftlige lov. 

Torahen (Moseloven) er det vigtigste skrift

De fem mosebøger kaldes samlet for ha-torah på hebraisk, hvilket betyder “belæringen”. Det er den vigtigste og mest hellige del af jødernes helligskrifter. 

Torahen indeholder de mest centrale tekster i jødedommen. Torahen indeholder for det første alt det mytologiske stof om jødernes tidlige historie, som er vigtig for jødisk identitet, fx deres forståelse som et udvalgt folk og pagten med Gud. For det andet indeholder Torahen de 613 bud, inkl. de ti bud, som jøder er forpligtede på. For det tredje indeholder Torahen også væsentlige tekster om Guds væsen, fx shema-bønnen om Guds énhed, som ofte kaldes jødernes trosbekendelse.

Torah-oplæsning er central i jødern...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind