Noter

Her giver vi dig et overblik over jødedommen i noteform.

Kort overblik over jødedommen

  • Jødedommen er verdens 10. største religion med ca. 15 millioner medlemmer (ca. 6500 i Danmark)
  • Jødedommen er en verdensreligion, da den er udbredt i hele verden
  • Jøder er også en etnisk gruppe. Hvis man er født af en jødisk mor, så er man jøde – uanset om man praktiserer sin tro eller ej
  • Jødedommen er den ældste og mindste af de tre abrahamitiske religioner (jødedom, islam, kristendom)
  • Jødedommens centrale helligskrift kaldes Tanakh og består af MoselovenProfeterne og Skrifterne. Er indholdsmæssigt identisk med Det gamle testamente i den kristne Bibelen.
  • Moseloven (også kaldet Torahen) er det absolut vigtigste skrift
  • Moderne jødedom udspringer af israelitisk religion, sådan som den er beskrevet i Tanakh
  • Jødedommen er monoteistisk. Jøder tror på én almægtig, alvidende og evig Gud
  • En religiøs specialist i jødedommen kaldes en rabbiner, som især har stor viden om de religiøse skrifter
  • Jødedommen er universalistisk: Gud er hele verdens skaber og herre, ikke kun jødernes
  • Jødedommen er national: Jøderne er Guds særligt udvalgte folk
  • Jødedommen fokuserer ikke så meget på livet efter døden, men på at leve et godt etisk rigtigt liv før døden
  • Jødedommen fokuserer mere på udføre de rette handlinger (ortopraksi) fremfor den rette tro (ortodoksi).
  • Jøder er forpligtede på at følge halakha, som indeholder love, regler, forbud og påbud, som rabbinere har udledt af Torahen og den mundtlige rabbinske tradition (Talmud)
  • Jødedommen er maksimalistisk: Religionen omfatter alle aspekter af menneskelivet

Historie

Jøder betragter sig selv som direkte efterkommere af Israels 12 stammer, som beskrives i den hebraiske bibel. Her får du et overblik over israelitternes historie. Det er svært at lave en nøjagtig tidslinje, da meget af stoffet må betragtes som mytologisk.

Abrahams kald og pagt med Gud (patriarkhistorien)

  • Abraham bliver kaldet (udvalgt) af Gud til at forlade sin hjemstavn og rejse til Kana’an.
  • Gud stifter en pagt med Abraham, dvs. laver en aftale med Abraham.
    • Pagten er en gensidig forpligtelse mellem Gud og Abraham
    • Gud vil give Abraham et meget stort antal efterkommere og de skal få Kana’ans land til ejendom. Til gengæld skal Abraham være lydig mod Gud og gøre hans vilje.
  • Det synlige tegn på pagten, pagtstegnet, mellem Gud og Abraham er omskærelse.
    • Alle drengebørn skal omskæres 8 dage efter fødslen
    • Omskærelsen er et initiationsritual: Drengebarnet går fra at stå uden for pagten til at blive en del af pagten
  • Gud gentager løftet om at gøre Israel til et stort folk overfor Abrahams søn, Isak, og sønnesøn, Jakob. Derfor kaldes de tre israelitternes stamfædre (patriarker)
  • Jakob får senere navnet Israel og hans 12 sønner bliver til Israels 12 stammer.

Udfrielsen fra Egypten, ørkenvandringen og Sinai-pagten

  • Israels 12 stammer er på grund af hungersnød flygtet til Egypten, hvor de efter 400 år holdes som slaver
  • Gud udpeger Moses til at føre israelitterne ud af Egypten og lede dem tilbage til Kana’an
  • Efter udvandringen fra Egypten er israelitterne ulydige mod Gud, og som straf vandrer de rundt i ørkenen i 40 år.
  • Undervejs modtager Moses de ti bud og Moseloven på Sinai-bjerget. (Sinai-pagten)
  • Israelitterne laver et mobilt tempel (tabernaklet) som er religionens centrum og Guds bolig på jorden.
  • Efter Moses’ død krydser israelitterne Jordan-floden og bosætter sig i Kana’an (ca. 1200 f.Kr.)
  • De første 200 år i Kana’an er en urolig periode, hvor israelitterne kæmper mod lokale stammer (kana’anæere) og mod filistrene (et folk indvandret fra Grækenland).
  • Israelitterne regeres af profeter, der meddeler folket Guds vilje og befalinger (teokrati)

Kongedømmerne (1000-586 f.Kr.)

  • 1000-922 f. Kr: Det hebraiske kongedømme (Saul, David, Salomon er konger)
    • Kongedømmet indføres for at dæmme op for intern strid og sikre bedre modstand mod fjendtlige stammer
    • Kong Salomon bygger et permanent tempel i Jerusalem (ca. 957 f.Kr.), som er Guds bolig på jorden
  • 922 f.Kr.: Kongedømmet deles i to: nordriget (Israel) og sydriget (Juda).
    • Delingen skyldes uenighed om, hvem der skal være konge efter Salomons død
    • I Nordriget bor 10 af de tolv stammer, i Sydriget bor to stammer, Benjamins og Judas.
  • Assyrien indtager nordriget Israel (722 f.Kr.), og de 10 stammer forsvinder ud af historien

Jerusalems fald og eksilet i Babylonien (586-539 f.Kr.)

  • Babylonerne indtager Juda og Jerusalem (586 f.Kr)
  • Templet i Jerusalem ødelægges
  • Judæerne, Judas befolkning, føres i eksil i Babylonien
  • Judæerne holder fast i deres egen religion
    • Da templet er mistet, søger judæerne andre måder at dyrke Gud. Derfor kommer der øget fokus på at studere Torahen og synagogerne opstår
    • Store dele af Tanakh bliver til i eksiltiden
  • Betegnelsen “jøde” er dannet af betegnelsen “judæer”

Det andet tempels tid (ca. 515 f.Kr. – 70 e.Kr.)

...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind