Hinduistiske guder og gudsdyrkelse

De tre traditionelle guder

Traditionelt talte man i hinduismen om tre guder (trimurti):

  • Brahma - skaberen
  • Vishnu - opretholderen
  • Shiva - ødelæggeren 

I dag er Brahma gledet ud af gudsdyrkelsen i hinduismen og ses næsten kun på mytologiske billeder, men er fraværende i templerne.

Hovedguderne er nu Vishnu, Shiva og Shakti/Devi (gudinderne).

Vishnu

Vishnu er den milde og moderate af de tre hovedguder. Foruden at optræde i sin egen skikkelse giver han sig også til kende i skikkelse af en række andre inkarnationer (avatarer), hvoraf de to vigtigste er Rama og Krishna

Rama: Kendt som helten i det store epos Ramayana. Her i starten af det 21. Århundrede er han for mange hinduer den vigtigste gud, bl.a. fordi han beskrives som sådan af den hindunationalistiske bevægelse, som ønsker at gøre det multikulturelle Indien til en ensrettet hinduistisk nation. 

Lakshmi: Vishnus kvindelige partner (Vishnus shakti). Hun er personificeringen af skønhed og gudinde for rigdom, lys og kærlighed og opfattes som moder til universet og til Rama.

Vaishnavisme er en retning i hinduismen, som anser Vishnu som hovedguden og primært dyrker ham. Mandlige Vishnu-dyrkere bærer ofte to lodrette, lyse streger i panden som normalt samles over næseryggen, så figuren danner et V.

Krishna

Krishna optræder som en inkarnation/avatar (et guddommeligt væsen, som antager en menneskelig krop) af guden Vishnu i skriftet Bhaga...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind