Kom ind i kampen - sluk vandet

Her kan du få et hurtigt overblik over analysen af Danske Spils reklamefilm “Kom ind i kampen - sluk vandet”. 

Reklamen er opbygget omkring nogle dystre billeder af forskellige negative udviklinger rundt omkring på jorden, som bliver kombineret med en tæller fra sportsbetting-verdenen, som viser, at planetens chancer bliver dårligere og dårligere. Den slutter dog med et optimistisk budskab om, at vi som enkeltpersoner har magt til at påvirke udfaldet. I kontrast til de dystre billeder fra starten af klippet bliver det optimistiske budskab vist gennem en rolig hverdagsscene.

I forhold til genretræk er reklamen en interessant krydsning mellem en reklamefilm og en kampagnefilm. Selvom den på mange måder prøver at fremstå som en kampagnefilm, er det dog i sidste ende en reklamefilm for Oddset og Danske Spil.

Reklamens primære virkemiddel er analogi, idet den laver en usædvanlig kobling mellem klimakrise og livebetting. Der er dog også mange filmiske virkemidler i spil på både billede- og lydsiden, som samlet set er designet til at appellere til patos og vække frygt hos modtagerne. 

Du kan få det fulde overblik over analysen af reklamefilmen på de følgende sider.