Virkemidler

Et kendetegn ved reklamer er, at de altid benytter en række virkemidler til at få produktet til at fremstå positivt og få modtagerne til at købe produktet. Det kan både være visuelle virkemidler, sproglige virkemidler, reklamekneb og andre virkemidler.

Det er vigtigt, at du hele tiden overvejer, hvad de enkelte virkemidler betyder for, hvordan reklamen ser ud, og hvordan de påvirker modtageren til at få lyst til at benytte det produkt, der reklameres for.

Visuelle virkemidler

I reklamer benyttes altid nogle visuelle virkemidler, som fanger modtagernes opmærksomhed og får produktet til at se attraktivt ud. Hvis du vil ind på visuelle virkemidler i din reklameanalyse, kan du fx se nærmere på følgende:

  • Farver og lys: Hvilke farver og hvilken type lys anvendes i reklamen?
    • Et meget klart og lyst billede gør, at reklamen virker positiv, elegant eller optimistisk. Ofte bruger reklamer unaturligt klare farver og lyssætninger, som sjældent findes i virkeligheden.
    • Blålige/hvide farver giver indtryk af renhed/kølighed/klarhed
    • Rødlige farver virker varme/kærlige
    • Sort/hvid giver et klassisk/gammeldags indtryk
    • Kontrastfarver og stærke farver giver dynamik
    • Naturlige farver og naturligt lys giver et realistisk indtryk.
    • Et skyggefuldt og mørkt billedet gør, at reklamen virker stemningsfuld eller alvorlig.
    • Brug af spots gør, at der kommer fokus på noget bestemt i reklamen.​
  • Logo: Er der et grafisk logo:
    • Hvilket indtryk giver logoet af produktet?​
  • Grafiske linjer: Hvilke grafiske linjer går igennem billedet?
    • Diagonale linjer giver typisk dynamik og bevægelse.
    • Lodrette linjer giver ro og stabilitet.
    • Fremhævelse af midteraksen giver et harmonisk indtryk.​
  • Perspektiv: Hvordan er perspektivet i billedet?
    • Er det et nærbillede? (gør at motivet virker vigtigt)
    • Er der frøperspektiv? (gør at motivet virker stort).
    • Er der fugleperspektiv? (gør at motivet virker småt)

Tekst og sproglige virkemidler

Tekst er som regel ikke anvendt i stor stil i billedreklamer. Til gengæld har teksten og sproget ofte en central funktion. Tænk på, hvad de enkelte tekstelementer betyder for reklamens tiltrækningskraft på modtageren.

Hvilken rolle spiller tekst og sprog i reklamen?

  • Hvordan er teksttypografien? Er der en overskrift/et logo, der skal vække modtagerens interesse? Er der brødtekst; dvs. tekst, der typisk giver mere detalje
...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind