Fake News er informationsforurening

Her finder du hjælp til at bruge artiklen “Fake News er informationsforurening” i en reflekterende artikel om fake news. Artiklen er skrevet af Jan Birkemose, som forklarer, hvorfor fake news er et alvorligt samfundsproblem.

På de næste sider giver vi et sammendrag af artiklens indhold og ordforklaringer, som hjælper dig med at forstå teksten. Derefter går vi i dybden med, hvordan artiklens synspunkter kan bruges til at undersøge og reflektere over emnet om fake news.

​​​​​​​​​​​​​​Resumé

Titel: Fake News er informationsforurening
Afsender: Jan Birkemose, journalist
Udgivelse og dato: Bragt i Politiken, 22. april 2017
Genre: Artikel

I artiklen “Fake News er informationsforurening” skriver Jan Birkemose om, hvad fake news er, og hvilke problemer det skaber. Han definerer fake news som nyheder med faktuelt forkert indhold, som ligner almindelige nyheder, og som er lavet med vilje. Det vil sige, at nyheder, hvor der bringes forkerte oplysninger ved en fejl, ikke er fake news.

Fake news har altid eksisteret, men det er blevet meget mere udbredt med internettet, hvor alle nemt kan udgive mere eller mindre sande historier. Især er fake news et problem på Facebook og de øvrige sociale medier, som har millioner af brugere. På Facebook blandes fake news sammen med rigtige nyheder og personlige historier, og derfor er de svære at opdage. Det bedste, man kan gøre, er at tjekke nyhedskilden. Men halvdelen af alle Facebook-brugere er ligeglade med kilden og opfatter nyhederne som sande.

Jan Birkemose mener, at tendensen med fake news er alvorlig for vores samfund og demokrati. For fake news bevirker, at vi har sværere ved at bedømme, om nyheder taler sandt eller falsk. Dermed falder vores generelle tillid til nyheder og nyhedsmedierne, og hvis ikke vi stoler på medierne, kan de ikke bruges til noget. Uden tillid i befolkningen kan medierne ikke være den 4. statsmagt, der kontrollerer de ting, de tre andre statsmagter gør (folketing, regering og domstole).

I USA forsøger Facebook at bekæmpe fake news ved at lade brugere anmelde mistænkelige historier og få historierne tjekket af uafhængige faktatjekkere. Hvis en nyhed af to faktatjekker-organisationer vurderes at være mistænkelig, stemples den som problematisk af Facebook. Jan Birkemose mener dog ikke, at vi kun skal overlade bekæmpelsen af fake news til private virksomheder som Facebook. Det er emnet for vigtigt til. Han mener, at fake news er et grundlæggende problem i samfundet, som afspejler en krise i den politiske kultur. Her ser han en kløft mellem de traditionelle partier, som baserer deres politik på fakta, og nye partier og strømninger, der ikke tager hensyn til fakta, men kun bygger på holdninger og følelser.

Ordforklaringer

informationsforurening: det at de tilgængelige informationer i samfundet undermineres af usande informationer, så at det bliver svært at skelne mellem sandt og usandt (egentlig er udtrykket en metafor, hvor samfundsinformationerne fremstilles, som om de var et miljø, der er blevet forurenet)

vores kollektive bevidsthed: den fælles viden og grundholdning i samfundet

roundup og vækstfremmere: round up er et ukrudtsbekæmpende, kemisk middel, vækstfremmere er kemiske midler, der øger planters vækst

statsdreven propaganda: det at en stat udbreder informationer, som gavner staten/regeringen, men ...