De forsvundne breve

Opgaven om realismebrud i fiktion stammer fra STX-eksamen i Dansk A fra den 20. maj 2021. Opgaven tager udgangspunkt i analyse af novellen “De forsvundne breve” af Villy Sørensen. Novellen benytter sig af både overdrivelse, ironi og symboler til at fremstille det moderne samfund på en satirisk og kritisk måde. 

På de følgende sider får du et resumé af novellen, hvorefter vi dykker ned i brugen af overdrivelse og ironi samt symboler. Vi giver dig også bud på en fortolkning af novellen. Dermed får du et godt udgangspunkt for at kunne besvare opgaven.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag af vores opgavehjælp:

Præstens lignelse symboliserer det dysfunktionelle moderne samfund

En præst citerer fra Bibelens lignelse om Kain og Abel til både postbuddets og bøllens begravelse. Lignelsen handler om, at Kain dræbte sin bror Abel i jalousi, fordi Abel havde et tættere forhold til Gud, end Kain havde. 

I novellen symboliserer bøllen Kain, fordi han dræber postbuddet i jalousi over, at han ikke selv har nogen nære relationer, han får breve fra. Til postbuddets begravelse citerer præsten Guds dom over Kain: “Nu være du forbandet fra jorden.” (l. 57). Parallellen mellem Kain og bøllen peger på, at dette er et dysfunktionelt samfund. Individer slår hinanden ihjel på grund af misundelse og manglende kontakt.

Borgerne symboliserer menneskeheden som helhed. Til bøllens begravelse citerer præsten Guds påbud om, at ingen måtte dræbe Kain som straf: “hvor som ihjelslår Kain, på ham skal det hævnes syvfold.” (l. 151-152). Gud ønskede, at folk skulle stoppe hævnspiralen og tilgive Kain. Men dét sker ikke i dette samfund. Borgerne kræver rasende, at myndighederne skal gøre noget, men de får ikke selv taget mere kontakt til hinanden og skrevet breve. Borgerne forbliver optaget af deres egne behov.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind