I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere digtet ”Raad til unge Ægtemænd” af Adam Oehlenschläger.
Digtet er sandsynligvis skrevet i starten af 1800-tallet, men det er aldrig udgivet af digteren selv. I stedet er det blevet læst op ved private forsamlinger og cirkuleret i anonyme afskrifter.
Du får resumé og arbejdsspørgsmål, som kan hjælpe dig godt i gang med digtet. Vi gennemgår de vigtigste elementer i digtet, som det er godt at have med i analysen. Vi hjælper dig også med at fortolke og perspektivere det. Du får også
Desuden kan du høre vores podcast, hvor vi går endnu mere i dybden.
Uddrag
Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:
Der er en fast jambisk rytme
Digtet har en fast rytme. Et digts rytme er det samme som dets vekslen mellem trykstærke og tryksvage stavelser. Vi kan som eksempel fremhæve rytmen i strofe fem. De trykstærke stavelser er markeret med fred skrift. Til højre er de trykstærke stavelser markeret med en streg, mens de tryksvage er markeret med en bue:
Selv maa hun med et kærligt Smil ᴗ – ᴗ – ᴗ – ᴗ –
slaa Haanden om din Elskovspil, ᴗ – ᴗ – ᴗ – ᴗ –
at den kan svulme rund og trind ᴗ – ᴗ – ᴗ – ᴗ –
og dybt i Hjertet trænge ind. ᴗ – ᴗ – ᴗ – ᴗ –
Digtet veksler altså mellem én tryksvag og én trykstærk stavelse. Som vi kan se til højre, er det den samme versefod, der gentages hele tiden. Versefoden hedder en jambe og ser således ud: ᴗ –
Vi kan derfor sige, at digtet har en fast jambisk rytme. Det er en såkaldt stigende rytme, fordi den begynder på en tryksvag stavelse og slutter på en trykstærk. Det giver en fornemmelse af, at hver strofe bygger op til et klimaks, som kommer på den sidste trykstærke stavelse, hvor enderimet også falder.
