Baggrundsviden

Her giver vi baggrundsviden om emnet, public service-kanalers berettigelse og fremtid. Vi tager fat på, hvad public service er, hvordan det har udviklet sig i Danmark, og hvilke fremtidsudsigter der er for public service.

Hvad er public service?

I mange lande eksisterer tv- og radiokanaler, som leverer public service. I Danmark er det blandt andet DR, TV 2 og Radio 24/7. Begrebet betyder “I offentlighedens (folkets) tjeneste”.  

Public service-indhold kan have mange forskellige former, både oplysende og underholdende. Traditionelt har det især været nyheds-, kultur- og oplysningsprogrammer, som vurderedes at have interesse for hele befolkningen.

Et grundtræk i public service er, at kanalerne skal være uafhængige af politiske og økonomiske interesser. Derfor finansieres det i Danmark og mange andre lande af en licens, en tv-, radio- og medieafgift, som alle borgere eller husstande skal betale.

Uafhængigheden er et vigtigt træk, da man kan se public service-kanalerne som en modvægt til politisk propaganda, fake news eller medier, som har en bestemt økonomisk interesse.

Et andet argument for at opretholde public service i Danmark er, at vi som et lille sprogområde er nødt til at give økonomisk støtte til produktionen af dansksprogede tv- og radioprogrammer. Dansksproget medieindhold har svært ved at løbe rundt uden økonomisk støtte, fordi vi er forholdsvis få dansktalende.

I Danmark støtter man også mange forskellige blade og tidsskrifter med midler fra kulturministeriet, og aviserne f...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind