I dette kompendie kan du læse om udviklingspsykologi. Udviklingspsykologi er en del af kernestoffet i Psykologi på både B- og C-niveau.
Udviklingspsykologi er en psykologisk retning, som har fokus på at studere de psykologiske mekanismer, der har indvirkning på et menneskes opvækst og udvikling gennem livet.
De klassiske udviklingsteorier inddeler typisk menneskelivet i en række faser, hvor bestemte typer af udvikling foregår på bestemte tidspunkter i livet. I moderne udviklingspsykologi har man typisk mere fokus på, hvordan menneskers miljø kan påvirke deres udvikling på forskellige måder. Herunder undersøger man fx fænomener som omsorg, tilknytning og risiko og resiliens.
Uddrag
Her kan du læse et uddrag fra siden om Eriksons teori om den psykosociale udvikling.
Kritik af Eriksons faseteori
Eriksons faseteori fik stor indflydelse på udviklingspsykologien i midten af det 20. århundrede, men i takt med at der blev større tradition for at inddrage empirisk forskning i psykologien, begyndte der at komme mere kritik af både Eriksons teori og de øvrige faseteorier.
Et fælles kritikpunkt for faseteorierne var, at selve tanken om skarpt opdelte faser med bestemte fokus var for snæver, da mennesket i praksis udvikler sig mere glidende, og da forskellige personer sagtens kan udvikle sig hurtigere på nogle områder og langsommere på andre områder.
Derudover blev Erikson kritiseret for, at hans teori om universelle faser undervurderede betydningen af den specifikke kontekst, som en person blev placeret i. At fasen fra 6-12 år fx er præget af flid og skaberevne kontra mindreværd hænger måske ikke så meget sammen med selve barnets alder, men skal snarere ses i forhold til, at disse følelser hænger sammen med de krav, der stilles i skolen som institution. Og hvis man ser på samfund, hvor der ikke har været tradition for, at børn mellem 6 og 12 år går i skole, så ville man måske se et helt andet billede i forhold til udviklingen på disse alderstrin.