Social­psykologi

I dette kompendie kan du læse om socialpsykologi. Socialpsykologi er en del af kernestoffet i Psykologi på både B- og C-niveau og omfatter en række forskellige underemner. 

Socialpsykologien er interesseret i at studere de psykologiske mekanismer, som gør sig gældende i sociale interaktioner mellem mennesker i alle mulige forskellige sammenhænge. Socialpsykologen behandler ofte sit materiale med en gruppepsykologisk vinkel, hvor det ikke så meget handler om individets psykologi, men i højere grad om de måder, som gruppedynamikker, kommunikationssituationer eller kulturmøder kan påvirke de involverede mennesker på psykologisk.  

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra kompendiet, som handler om gruppetyper.

Formelle grupper vs uformelle grupper

Formelle grupper er grupper, som er blevet designet til at tjene et bestemt formål eller udføre en bestemt funktion. Det vil typisk være helt tydeligt lagt frem, hvem gruppens medlemmer er, og hvilke regler som gælder for opførsel i gruppen. Et typisk eksempel på en formel gruppe kunne være en skoleklasse, som er en gruppe dannet med et tydeligt formål ift. at organisere medlemmernes uddannelse på en bestemt måde. Hvem der er medlemmer af gruppen fremgår også af et officielt dokument i form af klasselisten, og man kan ikke bare tilføje og fjerne medlemmer, som man selv synes.

Uformelle grupper er omvendt de grupper, som er opstået spontant, fordi folk fx har samlet sig pga. fælles interesser eller ligheder i personligheden. Uformelle grupper vil ofte opstå som en slags undergrupper i formelle grupper - fx kan der opstå nogle bestemte vennegrupper i en skoleklasse, som hele tiden opsøger hinandens selskab i frikvarterer og efter skole. Typisk vil der være et tættere forhold mellem medlemmerne i en uformel gruppe, fordi folk normalt kun er i gruppen, hvis de selv ønsker at være det - mens man sagtens kan være placeret i en formel gruppe, som man egentlig ikke bryder sig om.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Socialpsykologi

[11]
Bedømmelser
  • 30-08-2023
    Givet af 2.g'er på STX
    dette er en god støtte bog og have i hånden, da man kan nemt komme i tvivl om nogle fagbegreber. Så bruger den tit til at slå ord op i, hvor man meget nemt og let kan forstå, hvad der menes med ordet. så alt i alt en god bog til socialpsykologi
  • 03-12-2023
    Givet af 3.g'er på STX
  • 04-06-2023
    Givet af HF-elev på 2. år
  • 03-06-2023
    Givet af HF-elev på 2. år