Læring

I dette kompendie kan du læse om de psykologiske områder, som har relation til læring og undervisning. Du kan fx læse om forskellige læringsteorier, og hvordan man kan kategorisere forskellige typer af intelligens og viden. Du kan også læse om forskellige teorier om motivation og dens betydning for læringsprocessen. 

Bemærk, at man i nogle tilfælde arbejder med kognition og læring i sammenhæng i undervisningen i Psykologi. For overskuelighedens skyld har vi dog valgt at skille den kognitive psykologi ud i et selvstændigt kompendium, som du kan finde her.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra siden om motivationsfaktorer.

Ydre motivationsfaktorer er de faktorer uden for os selv, som motiverer os til at lære noget. 

Typiske eksempler på ydre motivationsfaktorer kunne være belønning og straf. Et godt eksempel på dette er gymnasieskolens karaktersystem, som bruges til begge formål. Hvis du klarer dig godt i et fag, ‘belønnes’ du med høje karakter, og det kommer til at have positiv indflydelse på dine fremtidige muligheder. Omvendt vil du blive ‘straffet’ med lave karakter for at klare dig dårligt, og det vil så også være med til at begrænse dine muligheder i fremtiden. Derfor kan man sige, at uddannelsessystemet giver dig en ydre motivation for at klare dig godt i alle fag, og herunder også dem, som du ikke har specielt meget indre motivation for at engagere dig i. 

Belønning og straf behøver dog ikke være så direkte som en karakterskala, men kan også dække over mere indirekte måder at blive belønnet og straffet på. Fx kan det være, at man bliver mere populær socialt ved at være dygtig til et fag, og det vil også have en belønningseffekt rent psykologisk. Jagten på popularitet og anerkendelse kan altså også være en stærk ydre motivationsfaktor.   

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Læring

[1]
Bedømmelser
  • 16-03-2024
    Givet af 3.g'er på STX