Kanalproteiner og transportproteiner
Kanalproteiner og transportproteiner findes i cellemembraner. Disse proteiner gør det muligt for stoffer at bevæge sig over cellemembranen – enten ind i cellen eller ud af cellen. Transporten er enten aktiv eller passiv – dvs. energikrævende eller ikke-energikrævende. Du kan læse mere om aktiv og passiv transport i vores kompendium om cellers membrantransport.
Både kanalproteiner og transportproteiner transporterer stoffer over cellemembranen ved at ændre struktur. Figur 1 viser, hvordan begge proteintyper fungerer.
Kanalproteiner
Kanalproteiner er enten åbne eller lukkede. Når disse proteiner har en åben struktur, kan mange ioner eller molekyler strømme igennem kanalen på meget kort tid. De spændingsafhængige ionkanaler i neuroner er et eksempel på en type kanalprotein. Du k...