Problemformulering

Når du skal skrive en større skriftlig opgave i gymnasiet, skal du forholde dig til en problemformulering. Det kan du læse alt om her.

Problemformuleringen er det, der sætter rammen for din opgave. Den skal dels hjælpe dig undervejs i din skriveproces som et "kompas", og den skal dels give modtageren et indtryk af, hvad det kan forventes, at din opgave vil svare på. 

Problemformuleringer i gymnasiet

Hvis du vil læse målrettede råd om problemformuleringer og se eksempler til de forskellige typer større skriftlige opgaver, anbefaler vi, at du læser i vores webbøger:

Problemformulering i AT

Problemformulering i DHO

Problemformulering i DIHO

Problemformulering i SRP

Problemformulering i SSO

Problemformulering i SRO

Problemformulering i historieopgaven på HF

Problemformuleringer er dog ikke indskrænket til større skriftlige opgaver, men også til nogle former for mundtlige eksamener, fx:

Samfundsfag med synopsis


Hvad er en problemformulering?

En problemformulering er ét overordnet spørgsmål, som du stiller til det emne, som du har valgt eller fået givet. Typisk vil du få et hovedemne af din lærer, eksempelvis "spiseforstyrrelser". Herefter skal du selv  vælge et underemne, eksempelvis kan du hertil udforme en problemformulering om anoreksi. Det overordnede spørgsmål er det, som din opgave skal kredse omkring og det, som du hele tiden skal knytte din opgave op på. Du skal altså formulere ét klart hovedspørgsmål, hvortil der kan være en række underspørgsmål. Disse underspørgsmål skal være inden for den samme kategori, som det overordnede spørgsmål. Dine underspørgsmål skal derfor understøtte og uddybe problemformuleringen. Underspørgsmålene er også dem, der i gymnasiet kaldes problemstillinger.

Der er altså forskel på problemformulering og problemstilling, og det er vigtigt, at du tydeliggør dette i din opgave. Derfor skal du gøre det klart, hvilket spørgsmål der er det overordnede, og hvilke (eventuelle) spørgsmål der er underspørgsmål (problemstillingerne). Dette kan du i praksis gøre ved at bruge forskellige skriftstørrelser eller ved at markere det med fed- eller kursiv skrift. En problemformulering er altså et krav til din opgave, hvorimod problemstillingerne ikke er et krav. 

Den "problemsøgende" problemformulering

Som det ligger i ordet "problemformulering", skal du være problemsøgende. Ordet "problem" skal ikke nødvendigvis forstås som om, at noget er direkte problematisk, men derimod som noget der er værd og interessant at undersøge, fordi det undrer dig.  Du skal altså stille spørgsmål ved noget, som du ønsker at undersøge nærmere, hvad enten det eksempelvis er i psykologi eller i en projektopgave.

Din problemformulering skal ikke indeholde alle aspekter af det valgte emne. Hvis du eksempelvis skal skrive om fedme, så skal din problemformulering afgrænse dit arbejdsfelt. Det er ikke muligt at undersøge alt om fedme, så i stedet skal du udvælge den vinkel, som, du synes, er interessant. Et eksempel på en vinkel under emnet "fedme" kan være de overvægtiges marginalisering på arbejdsmarkedet.  

En god problemformulering

  • gør det tydeligt, at der er noget, du virkelig undrer dig over. Dette kan eksempelvis gøres via en formulering såsom: "I samfundet er det bredt accepteret, at mænd ikke ser ned på kvinder, og derfor undrer det mig, at…".
  • er kort og præcis, og den skal lægge et klart fokus på opgaven.
  • kan ikke besvares i øst og vest, men  lægger op til et helt klart fokus, som opgaven vil følge.
  • har afgrænsede spørgsmål, idet brede spørgsmål kan forvirre læseren om din hensigt med opgaven.
  • har en klar sammenhæng med underspørgsmålene. Denne sammenhæng skal sikre, at der ikke er nogen tvivl om, hvilken retning din opgave vil gå i.

Hvordan laver man en problemformulering i praksis?

Når du skal lave en problemformulering, er det et godt udgangspunkt, hvis du starter med at brainstorme. Her noterer du alle de spørgsmål ned om dit emne, som du overhovedet kan komme i tanke om. Derefter udvælger du de spørgsmål, som, du synes, er mest interessante. Du kan dog ikke plukke spørgsmål i alle retninger, for du skal hele tiden sikre dig, at der er en logisk sammenhæng mellem de spørgsmål, som du udvælger. Du kan motivere din problemformulering med nogle få linjer om, hvorfor du synes, at netop dit/dine spørgsmål er interessante. Dette kan være med til at fange læserens opmærksomhed, og herefter præsenterer du din problemformulering og (eventuelle) underspørgsmål.