Her kan du høre vores podcast om Steen Steensen Blichers novelle “Præsten i Vejlbye. En Criminalhistorie.” (1829).
I podcasten taler vi om, hvordan novellen kan forstås og tolkes. Dermed får du en god introduktion til den, som kan hjælpe dig med at lave din egen analyse og fortolkning.
Kasper (ph.d. i Litteraturhistorie)
Der gengiver han egentlig bare, hvad der sker umiddelbart efter denne her miseré. Han ender egentlig lidt samme sted som herredsfogeden. Han ønsker, at han måtte dø. Det synes mig døden “maatte være det højeste Gode for os Alle tilhobe.” Det ville være det bedste for at få alt det her rod udraderet fra verden.
Men i den sidste optegnelse sker der noget: “Herre! Hvor uransagelige ere dine Veje!”. Der springer vi 21 år i tid. Så det er 21 år efter, at præsten i Vejlbye bliver henrettet for mordet på Niels Bruus. Der kommer den afsluttende vending. Der kommer “en stodder”, som det hedder sig. En lidt ussel udseende type dukker op i præstegården hos nabopræsten til præsten i Vejlbye. Det viser sig, at det er Niels Bruus. Alle troede han var død, man har endda fundet hans lig med ørering og nogle træk, så alle var sikre på at det var liget efter Niels Bruus. Men det viser sig så, det er det ikke.
Derimod kan Niels Bruus fortælle, hvordan det i virkeligheden hang sammen, og her går det så op for os endeligt, at præsten i Vejbye bliver udsat for det, vi i dag kalder et justitsmord. Han blev uretfærdigt dømt, fordi det ikke var ham, der slog Niels Bruus ihjel. Han var slet ikke slået ihjel. Det lig, man havde fundet, det var liget af “et tyende”, som det hedder, af en tjenestekarl hos skurken i fortællingen, Morten Bruus. En tjenestekarl, der havde begået selvmord, fordi de havde så elendige vilkår hos ham. ...
