[1]

Præsten i Vejlbye

Her får du hjælp til at analysere og fortolke novellen “Præsten i Vejlbye. En Criminalhistorie.” Novellen er skrevet af Steen Steensen Blicher og udkom i 1829.

Du får et resumé af novellen, som giver dig overblik over handlingen. Derefter får du hjælp til de vigtigste dele af analysen. Du finder også vores arbejdsspørgsmål, som kan sætte dig igang med arbejdet. Til sidst giver vi hjælp til fortolkningen

Du kan også høre vores podcast, som hjælper dig godt i gang med at analysere og fortolke novellen.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Historien er en forløber for krimigenren

”Præsten i Vejlbye” har undertitlen ”En Criminalhistorie”. Novellens opbygning minder da også på mange måder om den krimigenre, vi kender i dag, selvom krimien endnu ikke var nogen etableret genre, da novellen blev skrevet i 1829. Amerikanske Edgar Allen Poes novelle ”Mordene i Rue Morgue” fra 1841 bliver ofte kaldt for verdenshistoriens første krimi – men ”Præsten i Vejlbye” er altså tolv år ældre. 

Novellen begynder i en fredelig idyl. Erik Sørensen har netop fået fast stilling som herredsfoged, og han er derfor klar til at finde sig en kone. Hans udkårne Mette, præstens datter, takker ja til hans frieri, og alt er lykkeligt, da en voldelig forbrydelse pludselig bryder ind og vender op og ned på Eriks verden. Præsten bliver anklaget for mordet på den forsvundne Niels Bruus.

Herefter følger en efterforskningsfase, hvor forskellige spor og vidneudsagn efterhånden kommer for dagen. Erik må ofre sin private lykke for at forfølge retfærdigheden i sit hverv som herredsfoged. Der er endda små – og store – spor lagt ud til den opmærksomme læser relativt tidligt i novellen. Niels Bruus’ reaktion på en lussing fra præsten er et eksempel:

Forleden Dag gav han ham en Kindhest; hvorpaa Karlen truede: »at han nok skulde faae den betalt;«

Allerede her lover Niels Bruus hævn over præsten, og hans bror Morten er endnu mere hævngerrig. Det er et tydeligt forvarsel om, hvad der er i vente for præsten. Endelig kommer en tilsyneladende opklaring, hvor præsten tilstår – godt nok uden at kunne huske, at han skulle have begået forbrydelsen. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Præsten i Vejlbye

[1]
Bedømmelser
  • 14-09-2022
    Givet af HHX-elev på 3. år