Platonisme

I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere digtet “Platonisme” af Schack von Staffeldt. Digtet er udgivet i digtsamlingen Siofna i 1802. 

Først hjælper vi dig med at forstå teksten. Du kan læse hele digtet, som vi har forsynet med forklaringer af indhold og svære ord. Du får også vigtig baggrundsviden, som det kan være en god idé at læse først. I analysen gennemgår vi så de vigtigste elementer af digtet, og vi hjælper dig også med at fortolke og perspektivere det. 

Du kan også lytte til vores podcast, som kan hjælpe dig igang med at forstå og fortolke digtet.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra vores analysehjælp:

Kropslig kærlighed kan ligne det himmelske, men er det ikke.

Lidenskaben udfoldes også i mere kropslig forstand. Den tredje strofe beskriver, hvordan oplevelsen af elskov “Ved en jordisk Skjønheds bryst”, kan virke næsten himmelsk og derfor trøste vores længsler. Men samtidigt formaner strofen om, at det er en falsk og dæmonisk oplevelse: 

        Trylles til Daimonens Lyst
I den tabte Himmels Lige.

Den kropslige kærlighed sammenlignes her med en dæmon, der bedrager os. Vi skal næppe opfatte dæmonen som en konkret dæmon. Den er nærmere et billede på sansernes magt over os. Staffeldt kan muligvis have tænkt på filosoffen Descartes, som i sine Meditationer, leger med tanken om, at en magtfuld dæmon gør alle vores sanseindtryk til bedrag.

At vi opfatter den sanselige oplevelse af elskoven som ligestillet med det himmelske, er et trylleri, altså noget falsk. Så selv om dyrkelse af kropslig kærlighed kan være en umådelig stor oplevelse og glæde, så er den kun jordisk og kan ikke sammenlignes med det himmelske.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Platonisme

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.