Personkarakteristik

Fortælleren er den vigtigste person i ”Patienten”. Vi fokuserer derfor vores analyse på fortællerens sprogbrug og tanker, og vi kigger også på, hvilket forhold fortælleren har til lægerne på hospitalet og til sin hustru. Vi gennemgår, hvilken virkning det har, at personerne er anonyme, da deres anonymitet peger på novellens tema om identitet og eksistens.

Fortælleren viser, at han er i tvivl om, hvem han er efter mange operationer

Den vigtigste person i ”Patienten” er fortælleren. Han er en mand, der har sygdommen ’almindeligt bortfald’. Vi hører i novellen om, hvordan han mister først ben, så arme og så flere og flere kropsdele og organer.

Fortælleren i novellen har umiddelbart en stor tiltro til lægevidenskaben. Han anser hospitalet som et ”kært hjem”, og han fortæller, hvordan han ”beundrer lægekunsten, jeg er den dybt taknemlig, den skylder jeg mit liv og mit velvære”. Vi får indtryk af, at han generelt tror på hospitalssystemet.

Fortælleren opdager dog også, at lægevidenskaben ikke kan svare på de spørgsmål, som han har omkring sin identitet. Han har fået udskiftet sit hoved, fordi ”lægekunsten ønskede at fejre en triumf”, men lægekunsten kan ikke svare på, om hans tanker stadig er hans egne eller den forrige ejer af hovedets.

Fortælleren tænker meget over, hvem han er, og hvad de mange udskiftninger af lemmer og organer gør ved hans selvforståelse:

Jeg tænker på mit liv, om det er mit, eller om det tilhører lægerne, og i så fald om jeg overhovedet er mig selv mere. Jeg har spurgt min hustru, mine børn, mine brødre og mine venner, og de har alle sagt, at jeg stadig er den samme, at jeg stadig er mig selv. Hvor meget kan man da reducere et menneske uden helt at gøre det til noget andet?

Fortælleren ...