Fortælleteknik

”Patienten” har en jegfortæller, og vi kigger her på, hvilken virkning det har i novellen. Vi ser bl.a. på, hvordan det gør, at der er en begrænset synsvinkel. Vi gennemgår også den indre synsvinkel, der begrænser perspektivet i novellen.

Brugen af bagudsyn og medsyn bliver også analyseret, og vi ser på, hvad det vil sige, at fremstillingsformen er panoramisk. Vi kigger til sidst også på brugen af dialog, og vi forklarer, hvordan den er med til at fremhæve novellens tema om identitet og eksistens.

Fortælleren er en jegfortæller

Fortælleren i ”Patienten” er en førstepersonsfortæller. Det kan vi se, fordi fortælleren bruger et ’jeg’ om sig selv og stedord som ’mig’ og ’min’. Fx ”Efter min sidste operation, hvor jeg havde fået mine nye arme, lod sygdommen mig i ro i over et år, som jeg tilbragte hjemme fuldt optaget af mine forskellige fritidssysler, som jeg lærte mig til større og større fuldkommenhed”.

Jegfortælleren har et subjektivt og begrænset perspektiv i novellen. Det betyder, at det kun er fortællerens vinkel, vi får præsenteret som læsere. Vi ved ikke, hvad de andre personer tænker. Vi får lidt at vide om hustruens tanker i sidste del af novellen, hvor hun taler med fortælleren. Vi kan dog reelt ikke vide, om hun lyver, fordi vi netop kun har adgang til fortællerens tanker. 

Virkning

Brugen af en jegfortæller gør ofte, at læseren lettere kan identificere sig med fortælleren. Historien bliver nærværende, fordi vi får lov at få én persons perspektiv på en fortælling. Jegfortælleren har i ”Patienten” på sin vis også denne virkning. Fortællerens fortælling føles mere nærværende, fordi vi får lov at høre hans tanker om begivenhe...