Fortolkning og perspektivering

Det er en gammel talemåde, at hvis man bliver ved med at grave, kommer man ned til kineserne. I den moderne verden, som ”Hullet” foregår i, ved man godt, hvordan Jordens indre er sammensat geologisk, og at det ikke er hverken logisk eller praktisk muligt at grave sig ’helt ned til kineserne’. Det er absurd at tage udtrykket bogstaveligt og sætte otte voksne mænd til at grave et sådant hul.

Hullet er novellens omdrejningspunkt på det konkrete handlingsplan. Samtidig er hullet novellens centrale metafor. Hullet peger på den eksistentielle tematik og bliver et billede på den eksistentielle tilstand, som det moderne menneske befinder sig i. Hullet er tomt. Det bærer ikke selv nogen mening, men kan fyldes med alt muligt. Det kan vi se af mændenes diskussion. De prøver at fylde en masse idéer i hullet, men der er ikke nogen, der kan afgøre, om den ene idé er mere rigtig end den anden.

”Hullet” undersøger, hvordan en gruppe mennesker reagerer, når man placerer dem midt i meningsløsheden (og helt konkret nede i et hul). Jo dybere de graver sig ned, des mere trænger spørgsmålet om mening sig på. De kan ikke bare acceptere, at hullet er tomt. De har et stort behov for at udfylde det med mening. For rent eksistentielt er det ubehageligt at befinde sig i et hul eller i en verden, som bare er tom og meningsforladt. De længes efter, at Graves sk...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind