Analyse

Denne analysehjælp behandler Peter Seebergs novelle ”Hullet”. Novellen stammer fra novellesamlingen Eftersøgningen, der udkom i 1962.

Der optræder en hel del personer i ”Hullet”. Der er de otte arbejdere og Graves, som er de primære personer. Derudover optræder også kvinder og børn, som bor i husene rundt om hullet. Vi fokuserer på, at arbejderne ikke fremtræder som individer, men er flade personer med funktioner i gruppen.

Novellens miljø er et typisk forstadsmiljø i 1960’erne. Vi viser, hvordan miljøet på den ene side er uformelt, hverdagsagtigt og genkendeligt, men på den anden side bliver så anonymt, at det nærmest er abstrakt. Sproget fortæller os noget om jegfortælleren. Vi analyserer hans sprog og den sproglige stil i novellen. Vi viser også, hvordan personerne har symbolske navne, og hvordan vi kan forstå titlen på novellen symbolsk.

Fortælleteknikken er præget af, at novellen har en jegfortæller. Han har indre synsvinkel, og der er både bagudsyn og medsyn. Fremstillingsformen er både panoramisk og scenisk. Vi fokuserer på, hvad fortællerens position betyder for læserens oplevelse af novellen.

Novellens komposition er lineær. Vi fokuserer på begyndelsen, som er en blanding af præsentation og fortællerkommentar. Vi analyserer også vendepunktet, hvor Graves fortæller, at mændene skal grave ned til kineserne. Vi fokuserer også på den åbne slutning. ”Hullet” lever op til de fleste typiske træk ved novellen som genre. Vi analyserer, hvad det betyder, at den skiller sig ud ved at have flere personer end den klassiske novelle.

Indfaldsvinkler til ”Hullet”

Vi viser, hvordan du kan have to forskellige indfaldsvinkler til en analyse af ”Hullet”.

Den første indfaldsvinkel er ’det genkendelige og det sære’. Her er fokus på personkarakteristikken og miljøet. Både personerne og miljøet fremstilles på en gang som almindelige og genkendelige og som sære og abstrakte. Vi vil undersøge, hvilke træk ved teksten, der skaber denne modsætning.

Den anden indfaldsvinkel er ’tomgang’. Her vil vi tage udgangspunkt i novellens fortælleteknik. Vi vil analysere, hvordan fortælleren har arrangeret fortællingen mellem beretning og scenisk dialog. Dernæst vil vi undersøge, hvordan diskussionen mellem mændene forløber, og hvordan de til sidst alle ender med at acceptere det absurde ved arbejdet.